Exempler paa Endelsen mk (med Bindelyd: umk) i 1ste P. Sing., i hvilke Endelsen vanskelig kan antages at betegne andet end Subjectet.
Da denne Anskuelse ei vides for at være fremsat, bör jeg söge lidt udförligt at begrunde den, ved först at opregne saadanne Steder af Oldskrifterne, hvor Formen forekommer i anförte Betydning. I den ældre Edda (Citaterne ere efter Munchs Udgave, Christiania, 1847):
| S, | 16 | Str. | 108: | er lögðumk Arm yfir, som jeg lagde Arm over; |
| – | 〃 | — | 106: | Rata munn létumk rums um fá, Ratas Mund lod jeg faae Rum; |
| – | 〃 | — | 113: | (og oftere): Ráðumk þér Loddfafnir, jeg raader dig L.; |
| – | 75 | — | 29: | vilnumk þess ek nu, nu vil jeg dette; |
| – | 151 | — | 14: | dyljumk þat eigi, jeg skjuler det ikke. |
Paa alle disse Steder synes mig den rene active Betydning af Verberne at være klar; i al Fald er saadan Opfattelse simplere end at tænke sig Formerne som reflexive. Der er derhos mange andre Steder, hvor lignende Former maaskee kunne forklares paa samme Maade, skjöndt vel ogsaa den anden Forklaringsmaade kan synes antagelig. Saadanne ere:
| þottumk | S. | 11, 15, 135 137, 144, 181. |
| þikkjumk | - | 45, 94, 105, 116, 169. |
| þættumk[1] | - | 165. |
| göngumk | - | 28. |
| hétumk | - | 32, 120. |
| komumk | - | 52, 59. |
| kæmimk | - | 53. |
| óumk | S. | 59,151. |
| hrædumk | - | 105, 151. |
| sjámk | - | 91. |
| sámk | - | 132. |
| fordumk | - | 152. |
| kennumk | - | 155. |
Endvidere Fagrskinna
S. 11, þikkjumk; S. 16, hugðumk; S. 83, þóttumk &c.
DHr. Munch og Unger forklare i deres Grammatik S. 97 denne Endelse mk, hvor Subjectet er Singul., som en Forkortelse af mik (Acc. af ek); men, uagtet denne Forklaring vistnok i mange Tilfælde er tilfredsstillende, saa vil man dog af de anförte Exempler see, at den paa flere Steder falder noget tvungen. Hvorimod det synes rimeligere at antage at Endelsen mk er en antik, maaskee den ældste, Form for 1 Pers. Sing. Herfor taler den Omstændighed, at den fortrinligviis (maaskee alene) findes i de ældste Skrifter eller i
- ↑ þótta bruges nemlig deels uden reflexivt Pronomen f. Ex. l. c. S. 132; ek þotta ok, jeg syntes ogsaa; deels med reflexivt Pronomen þóttask.
