Intet Sprog besidder i höiere Grad end Sanskrit den Evne at danne sammensatte Ord, og Verbet omfatter en anseelig Deel af Sprogets Rigdom i denne Henseende. Det er her, som i de beslægtede Sprog, fornemmelig Præfixerne (deels inseparable deels separable Præpositioner), som ved Forening med Verberne danne en Masse af Begrebsnuancer. En comparativ Oversigt over disse hörer nærmest hen under Behandlingen af Præfixerne, som det ei er min Agt her at gjennemgaae. Kun nogle Exempler paa Overeensstemmelse i de derved frembragte Begrebsnuancer vil jeg anföre:
afgöra, forsee sig, = अपकृ, apakṛ, af göra eller gera, at gjöre, = कृ, kṛ;
áleggja, paalægge = आधा, âd῾â, af leggja, lægge = धा, d῾â;
ágánga, gaae paa, gaae til, = आगा, âgâ, af ganga, gaae, = गा, gâ;
afstrjúka, udstryge, aftörre, = अवमृज्, avamṛǵ, af strjúka, stryge, = मृज्, mṛǵ;
niðrfalla, nedfalde = निपत्, nipat, af falla, falde = पत्, pat;
fyrisetja, foresætte = पुरोधा, purod῾â, af setja, sætte = धा.
yfirgânga, overgaae = उपरिगम्, uparigam, af gánga = गम्, gam.
Tmesis, eller Præfixernes Afsondring fra det enkelte Verbum, er i Oldnorsk, som i de övrige nordlige Europæiske Sprog, meget hyppig;[1] ligesaa i Zend[2] og i det ældre Sanskrit eller Vedasproget. Saaledes forekommer f. Ex.:
Af प्रभृ, prab῾ṛ = Zend. frâbere = oldn. frammbera, bære frem, i Rigveda 57, 1 (S 114 ed. Rosen) प्र मंहिष्ठाय ... मतिं भरे pra maṇhis̔ṭ῾âja ... matiṁ b῾are, d. e. frem for den Gavmildeste ... Priis jeg bærer; i Zend den Sætning frâ te mazdao baraṭ, d. e. frem for dig Mazda bar.[3]
Af संवच्, saṁvac, samtale, ib. 25, 17: सं नु वोचावहै, saṁ nu vocâvahai d. ee. sammen ville vi da tale.
Af परापत्, parâpat, flyve bort fra, bort, ud, ib. 25, 4: परा हि मे विमन्यः पतन्ति, parâ hi me vimanjavaḣ patanti, d. e. thi ud flyve mine Tanker.
