Denne siden er korrekturlest
Og se, i det kolde, karrige aftenland
bues der rødt en liten orient
op over morgenens bleke himmelrand.
En blodig, brændende glædesstrøm af liv
træder saa nænsomt ut i det kolde vand
mellem forfrosne, vinterhvite siv.
Fiskene svømmer stilt med aapen mund
ind mellem store sten og skyggestraa
henover elvens røde askebund.
Ubegjæret og fremmed solen gaar
hyllet i hams af tung og blodig ild
henover nordens gispende, isgraa vaar.
