Denne siden er korrekturlest
Men da en morgen, blaa og vild og raa,
ned i en solblek bjærk den dalte ned,
foraarets første sangfugl fra det blaa —
Og da en spinkel sølvklar elv af lyd
fyldte langs bæk og sjø de tomme trær,
skjælvende fint, en puls af sang fra syd —
bøiet den store sol sit ansigt ned,
følte sit hete ørkenhjerte slaa
blot ved et streif af blyg gjenkjærlighet.
