Forkortelserne ere derimod oplöste efter de almindelige Regler derfor, og 3 Faesimile-Aftryk ere besörgede, hovedsagelig for at sætte Sagkyndige istand til at bedömme, hvorledes Udgiverne have skilt sig fra denne, den vanskeligste Del af deres Arbeide. Forkortelsernes Gjengivelse enten med særskilte dertil stöbte Tegn, eller med særegen Skrift (f. Ex. Cursiv) vilde i en betydeligere Grad foröget Bekostningen og den techniske Besværlighed ved Arbeidet, end det ansaaes forsvarligt, saalænge dets Fortsættelse var tvivlsom, ligesom denne Fremgangsmaade ogsaa har sine eiendommelige Vanskeligheder, og giver Skriftet et utækkeligt, for Mange afskrækkende Ydre, medens den ikke kan udföres med saa stor en Nöiagtighed i Enkelthederne, at den for Palæographen erstatter selve Oldbrevet, hvortil man tilsidst dog maa ty. Saaledes er den almindelige Forkortelse ⁊[1] (ɔ: &) for Conjunktionen ok altid oplöst ved ok, naar ikke Brevet antydede, at Brevskriveren vilde brugt Formen oc, hvis han selv havde oplöst Forkortelsen ; men for at vise, hvor liden Vægt selv de omhyggeligste Klerke i sin Tid have lagt herpaa, er S. 7 et fra Sprogets og Interpunktionens Side udmærket Brev aftrykt baade med og uden dette Forkortelsestegn, og man vil finde, at alle 3 Former, ⁊, ok, oc deri forekomme. Forkortelsen nʒ have vi ligeledes oplöst med meðr, meðer, mæðr, med, mæd, eftersom Brevets Orthografi gjorde det rimeligst; men ogsaa her forekomme forskjellige Former i samme Brev. Oplösningens Uvæsentlighed, selv om vi skulde have feilet i den, vil heraf indsees. Ogsaa i et Par andre Henseender have vi afveget fra Originalerne. Disse gjöre, som bekjendt, ingen Forskjel mellem store og smaa Bogstaver, men skrive dem iiflæng. Naar dette en Gang for alle er bemærket, troede vi til Lettelse for Historikeren at burde trykke nomina propria med store Begyndelsesbogstaver; Tilnavne derimod, hvis appellativiske Natur ofte gjör det tvivlsomt, om de have været virkelige Tillægsnavne eller ikke, f. Ex. Asbjorn kopr, Hallkæl mær, Jon falkener, Gunnar smiðr, Ormr svarte, Olafr langr osv., ere derimod af denne Grund ligesom alle andre Ord skrevne med lidet Begyndelsesbogstav. – Hvor Noget i Diplomet er udslidt eller udrevet, er det Ulæseliges Rum udfyldt enten med Prikker eller efter Conjektur. Dette ligesom Egennavnes Udfyldning osv. er sat mellem Klammer []; hvor derimod et eller flere Ord ere udeglemte af selve Brevskriveren, er det Udeladte undertiden udfyldt, ligeledes efter Conjektur, men dette er sat inden Parenthestegn ( ), for at skilles fra Udfyldningen af hvad engang har staaet i Brevet. Skilletegnene ere ligeledes efter Originalen, dog saaledes at Dobbeltkomma (,, eller .,) er
- ↑ Wikikildens note: Dette tegnet er en tironsk note, en forkortelse for det latinske et «og». Det trykte tegnet ser litt annerledes ut, men kan ikke gjengis med Unicode-tegn.
