Side:Diplomatarium Norvegicum 1-2.djvu/18

Denne siden er ikke korrekturlest

Live faaet Kongenavn og var bleven kronet; for ham bortfaldt altsaa den vedtagne Hylding. Han regnede derfor sin Regjerings Tiltrædelse fra Faderens Dödsdag. Da han styrede Riget under Faderens Tog, og först ud i Fasten 1264 fik Kundskab om Dödsfaldet, har man villet regne hans Aar fra denne Tid, og nærmest fra Begravelsesdagen 22 Marts[1]; men to utvivlsomme Dateringer vise, at han har regnet det fra et ældre Datum. I Hirdskraaen Kap. 36 findes Dateringen: Paalsmesse om Vinteren (25 Januar) efter Christi Byrd 1273 i Kong Magnus’s 10de Regjeringaaar, og hans Bylov for Bergen er udstedt: Vincentii Dag (22 Januar) 1276 efter Christi Byrd, i hans 13de Aar[2]. Disse Dateringer, der findes saaledes i alle gamle Lovcodices, godtgjöre, at ban har regnet sit Aar fra en Dag för 25 og 22 Januar 1264, og to breve fra Septbr. 1277 vise[3], at det regnedes efter 22 Septbr. 1263. Mellem disse Yderpunkter maa Dagen falde, og da Faderen allerede ved Midsommer 1263 var afreist til Orkenöerne, kan Magnus ei have regnet sit Aar fra den Dag, han paa Faderens Vegne overtog Rigsstyrelsen i dennes Fravær. Vi maa da holde os til Dödsdagen 16 Decbr. som den eneste rimelige Dag, hvorfra han regnede sin Regiering, og finde Bestyrkelse herfor i hans Eftermands Rigsaars Beregning. Efter Samtidens enstemmige Vidnesbyrd döde Kong Magnus i Bergen den 9 Mai 1280 i hans Regjerings 17de Aar.

Sönnen Erik Magnussön var ligeledes i Faderens Live tagen til Konge, ligesom den yngre Sön Haakon var given Hertugsnavn, og hin regnede sin Regjerings Tiltrædelse fra den 1Ode Mai 128O, Dagen efter Faderens Död, og fra samme Dag regnede Broderen Haakon sit Hertugdömmes Aar. Kong Eriks Kroning i Bergen 2 Juli (Svitunsmesse) har hermed intet at gjöre. I Brev, dat. 16 Kal. Juni (17 Mai) anno regni primo, meldte Kong Erik Edvard I. af England sin Faders nys indtrufne Död[4]; altsaa er Brevet fra 1280, og Erik har regnet sin Regjerings Begyndelse för denne Dag, d. e. för sin Kro-

  1. Samlinger til norske Folks og Sprogs Hist. II. 129–130.
  2. Norges gamle Love. II. 288. 428. Naar derfor i Dipl. Norv. No. 64 a. Christi Aar 1273 1 Aug. (S. 54) er henfört (S. 57) til Kongens 11te Aar, istedetfor hans 10de, maa dette være en Skrivfeil, da Dateringen, som den staar, ikke ved nogen kjendt Beregning kan forklares. Feilen findes forresten og hos Torfæus (Hist. Norveg. IV. 356), der sees at have benyttet et andet Exemplar af Diplomet.
  3. Thorkelin Diplomat. II. 78. 80.
  4. Thorkelins Analecta p. 164.