Side:Diplomatarium Norvegicum 1-2.djvu/23

Denne siden er ikke korrekturlest

være regnet fra 1382, eller fra en Dag efter Slutningen af August 1381; men de ovenanförte Vidnesbyrd for, at hans Regjerings-Tiltrædelse regnes fra 29 Juli 1381, maa være afgjörende. Kong Olaf döde pludselig paa Falsterbod Slot i Skaane 3 August 1387.

Hans Moder Margareta (Valdemarsdatter) fulgte sin barnlöse Sön i Regjeringen. De faa Breve, som regne fra hendes Regjerings Tiltrædelse, (de fleste Breve mellem 1387 og 1389 ere daterede fra Christi Byrd), vække ingensomhelst Tvivl om, at hendes Aar efter gammel Vedtægt er regnet fra hendes Hylding i Oslo 2 Februar 1388[1]. Hun döde i Flensborgs Havn 28 Oktbr. 1412, men hendes norske Rigsaar regnes kun til Septbr. 1389, da

Erik af Pommern, hendes Sösterdattersön, tiltraadte Regjeringen i Norge. At hans Regjeringsaar i Norge regnedes fra 1389, er ved ældre Undersögelser bragt pat det Rene[2], og Dagen lader sig med temmelig Vished henföre til Midten af September. Dipl. Norv. I. No. 698 er udstedt senere Mariæmesse-Aften (7 Sept.) i Eriks 35te Aar, anno domini 1424; fölgelig regnes hans Aar efter 7 September. Dipl. Norv. I. No. 684 og 685 angaa de betalte Böder for et og samme Drab; det förste er udstedt Löverdag för Mikkelsmesse (25 Sept.) i Eriks 34te Aar, det andet Thorsdag för Vinternat (13 Oktbr.) 1422. Vil man ei antage det mod Landsvistbrevenes almindelige Indhold stridende, at der ligger et belt Aar mellem disse to Kvitteringer, saa maa Eriks Aarsregning begynde för 25 Septbr., hvilket yderligere stadfæstes af et af Munthe (Saml. IV. 589) anfört Brev, udstedt Mandag för Mikkelsmesse 1391 i Eriks 3die Aar, d. e. 25 Septbr. Mellem 7 og 25 Septbr. indfalde 3 Festdage: Mariemessen (8 Septbr.), Korsmessen (14 Septbr.) og Mathæusmessen (21 Septbr.), af hvilke den förste var mest og den sidste mindst anseet. Paa Grund heraf er Eriks Aar hidtil antaget at begynde med 8 Septbr.[3], men det

maaske forklare de her paaviste Afvigelser i Dateringen deraf, at man i Norge var fra 1319 af vant til at regne Kongernes Aar fra sidste Ha1vdel af August Maaned, og saaledes stundom har forglemt, at Olafs Aar begyndte 29de Juli. Dateringen i Retterboden kan desuden være en ren Læse- eller Afskriverfeil (iii for iiii).

  1. Suhm, Danm. Hist. XIV. 199. 200.
  2. Werlauff i Nye Danske Magazin VI. 244, Munthe i Saml. t. Norges Hist. IV. 588 ff., Lange i Norsk Tidsskrift, I. 256. Forövrigt gives (enltelte Dateringer, f. Ex. Dipl. Arn. Magn. fasc. 7O. No. 25, som antyde 1390 som Udgangsaaret, men Munthe har tilfulde godtgjort, at 1389 dog er det ene rigtige.
  3. Dipl. Norv. I. S. 376. Norsk Tidsskrift I. 256.