Desuden ere de hidtil udgivne udenlandske Diplomatarier, Regester og lignende Kildeskrifter raadspurgte, samt den norsk-islandske Saga-Litteratur og den hele tilgængelige Samling af norske Diplomer i Norge, Danmark og Nordtydskland forelöbig gjennemgaaet for Dateringernes Vedkommende. Professorerne Keyser og Munch i Christiania samt Dr. Paludan-Müller i Odense have i forskjellige Henseender veiledet mig ved disse chronologiske Forskninger, ligesom den Förstnævnte som flereaarig Bestyrer af Universitetets Diplom-Samling, der nu er indlemmet i Rigsarkivet, egentlig har lagt Grundvolden for en selvstændig, til Kilderne stöttet norsk Chronologi, der vistnok endnu har sine mörke Punkter, men dog maa antages at være bragt saavidt paa det Rene, som de fleste norske Breves paalidelige Datering udkræver. Da Hensigten med disse Blade kun er for Norges Vedkommende at supplere og berigtige de almindelige kalendariske Skrifter, ere alle Oplysninger og Beviser vedkommende det almindelige christne Kalendervæsen, Paaskeregningen m. v. udeladte og alene de til Dateringen fornödne praktiske Tabeller meddelte for det Tidsrum, Diplomatariet omfatter.
I. AARETS BEREGNING.
Man finder Aaret betegnet paa forskjellige Maader. Af disse var Beregningen efter Christi Aar almindeligst i 13de, Slutningen af 15de samt 16de Aarhundrede, men efter Kongens Aar i hele 14de og Begyndelsen af 15de. Stundom benyttedes begge, ja endog flere, Dateringsmaader i Forening. Desuden daterede Paverne saagodtsom stedse fra deres Regjeringsaar, enkelte Biskopper fra deres Vielsesaar o. s. v.
Hvad denne angaar, da havde man gjennem hele Middelalderen ingen fast almindelig Regel for Dagen, hvormed Aaret skulde begynde. Fra Numa Pompilius ligetil langt hen i den christne Tid regnedes Aarets Begyndelse paa romersk Vis fra 1ste Januar, men paa den Tid, da Christendommen naaede Norge, var det allerede blevet almindeligt at begynde Aaret 7 Dage för, nemlig fra Jesu antagne Födselsdag 25 December, hvortil Kong Haakon Adelstensfostre henlagde den hedenske Julehelg. Kjendskab til romersk Tidsregning havde Nordmændene för Christendommen ikke, og de kunne derfor ei heller som Christne fra först af have regnet Aaret fra 1 Januar, men snarere paa deres christne Læreres
