Angelsaxernes Vis fra 25 December[1]. Imidlertid udfandt den scholastiske Spidsfindighed, at Christi Aar ikke passende kunde regnes fra hans virkelige Födsel (nativitas, Oldn. burðr), men maatte regnes fra Undfangelsens Dag, da hans Kjödsannammelse (incarnatio, Oldn. holdgan) begyndte, eftersom Kirken ellers kom til at festligholde hans Födsel (25de Decbr.) för hans Undfangelse (25de Marts). Som Fölge heraf blev det paa flere Steder Brug at begynde Aaret med den foregaaende 25 Marts, 9 Maaneder og 7 Dage för vort Aar (calculus Pisanus), medens Andre vel ogsaa begyndte Aaret med 25 Marts, men i det fölgende Aar, altsaa omtrent 3 Maaneder senere end vi (calculus Florentinus)[2]. Begge disse Regnemaader, der altsaa variere netop et fuldt Aar, benævnes i Almindelighed annus incarnationis.
Denne Aarsregning har sikkert ikke været almindelig i Norge. I de flere tusinde med Hensyn til dette Spörgsmaal gjennemgaaede originale Breve fra 13de, 14de og en Del af 15de Aarhundrede benyttes saagodtsom udelukkende enten Udtrykket anno domini eller ár eptir guðs burð, frá burð, frá burðartið eller burðartima várs herra, medens derimod saavel Udtrykkene anno ab nativitate eller nativitatis, som anno ab incarnatione eller incarnationis kun yderst sjelden[3] forekomme, især de sidstnævnte, ligesom jeg kun i et eneste Diplom har fundet frá holdgan várs herra Jesu[4]. Heraf synes man berettiget til at slutte, at Beregningen fra Jesu Födsel eller Byrd har været saa almindelig, at man ei har anseet det nödvendigt at antyde Aarets Begyndelse anderledes end ved det ubestemte anno domini, idet man efter Angelsaxernes Brug ved Incarnationsaar ei har forstaaet andet end Jesu Födsels Aar[5].
Men derfor kan Incarnations-Aaret fra 25de Marts nok undtagelsesvis være
- ↑ Trettende-Dagens (fest. Epiphaniæ, 6te Jan.) Navn forklares i et ældgammelt angelsaxisk Digt deraf, at den er den 13de Dag i Aaret. Menologium or the poetical Calendar of the Anglosaxons, ed. Fox. London 1830. 8. Notes p. 60.
- ↑ Atter andre begyndte Aaret med Paaskedag, uden Hensyn til naar denne indfaldt; Venetianernes Aar regnedes fra 1ste Marts o. s. v. Jfr. herom Helwigs Zeitrechnung. S. 61 ff.
- ↑ Incarnationsaaret nævnes kun i de to Breve No. 7 og No. 745 i den her trykte Samling af mere end 1100 Breve, og No. 745 er desuden tillige dateret fra Jesu Födsel („anno a nativitate“) i Brevets Begyndelse. I Thorkelins Dipl. II. benyttes det S. 60. 66 og 259, samt i Analecta p. 134.
- ↑ Codex dipl. monast. St. Michaelis (Munkelivs-Bogen) ed. P. A. Munch. p. 58.
- ↑ C. Paludan-Müllers kirkelige Kalendervæsen, (Odense 1847. 8.) S. 44.