Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/129

Denne siden er korrekturlest

pige, som, vanæret af en djævel, døde tre dage efter. Hendes hele legeme var opsvulmet og udbredte en ulidelig stank. Cæsar af Heisterbach gaar endnu videre og beretter om en kvinde, der blev omfavnet (bare omfavnet) af en hvidklædt djævel; hun blev pludselig vanvittig og døde snart efter. Om en anden beretter han, som rørte ved haanden paa en som tjener forklædt djævel, og som led samme skjæbne.

Meget underligere, mener jeg, kan det synes, at kvinder af kjød og blod hele aar igjennem har udholdt saadanne forbindelser uden at lide stort under dem, men ogsaa for dette har vi beviser og exempler forhaanden. Et af de mest berømte er det om en djævel og en kvinde, hvis kjærlighedsforhold havde et fjerdedels aarhundredes varighed. Undertiden synes djævle at være blevet for alvor forelskede, theologerne tiltrods, der paastaar, at kjærlighed er en umulighed for djævlenes fordærvede natur. Gervasio af Tilbury, en dyb kjender af alle disse hemmeligheder, siger udtrykkelig: visse djævle elsker kvinderne med slig lidenskab, at de benytter sig af enhver list, ethvert bedrageri somhelst for at faa dem i sin besiddelse.

Og da vaagnede der hos visse kvinder, i hvis sjæl tanken paa overnaturlige omfavnelser opvakte de sælsomste fantasier og de vildeste begjær, en skrækkelig, men djævlenes modsvarende lidenskab, og hvor mangen en maatte det ikke staa som en grufuld, men misundelsesværdig lykke at have en flammernes engel til elsker? Alvaro Pelagio, biskop