ridder tilbyder sin tjeneste, stiger med en troldmands hjælp ned i helvede og finder der den gamle greve selv. Denne siger til ham, at han vil faa formildelse i sine straffe, dersom visse beneficier (c: begunstigelser), som han uretmæssig har berøvet kirken, atter blir den tilbagegivet. Naar den guddommelige naade virkede umiddelbart, pleiede besøgeren at føres af en engel.
Besøget kunde finde sted enten alene i aanden eller ogsaa legemligt. I første tilfælde havde man strængt taget bare et syn, i det andet foretog man en virkelig reise. Sædvanligvis var det aandelig overophidsede eller folk, der var svækket af langvarig sygdom, som fik disse syner; medens sjælen alene drog paa reise, laa legemet som dødt i dyb bedøvelse. Jeg kan her ikke undersøge foreteelsens psykologiske og pathologiske[1] betingelser, men maa indskrænke mig til at anføre nogle eksempler. St. Furseo, en irsk munk fra syvende aarhundrede, blev under en tre dage lang sygdom ført bort af tvende engle for at se helvedesstraffene; en tredje engel gik foran med funklende sværd og lysende skjold. En nat holdt Karl den tykke netop paa at gaa tilsengs, da han fornam eu frygtelig stemme, der raabte til ham: „Karl, din sjæl skal forlade legemet og blive bortført for at skue Guds domstol“. Og saa skede ogsaa. Alberico, søn af en baron i Kampanien, faldt i en alder af ni aar i en afmagt, der varede ni dage, og besøgte i løbet af dette tidsrum, ført af den hellige Petrus og tvende engle, helvede og paradis. I aaret 1145 blev en irsk ridder ved navn Tundalo, et ugudeligt,
- ↑ Psykologi ɔ: læren om sjælen. Pathologi ɔ: læren om sygdomme.
