Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/93

Denne siden er korrekturlest
Femte kapitel.
Djævelens morsomheder, skøierstreger, ondskabsfulde paafund, plagerier og voldsgjerninger.

En ny Moses. — Smaa ærgrelser for store hellige. — Den hellige Romaldu's, den hellige Ægidius's, den hellige Gertrud von Osts, den hellige Francesca Romanas, den salige Kristina von Hommelns og andre berømte helgeners plager. — Døendes angst og skræk. — Kunsten at dø. — 400,000 djævle i en eneste krop. — Djævlebesættelsens kjendetegn, særegenheder og virkninger.

Satanas nøier sig dog ikke med bare at friste. At forføre menneskene, paa tusen veie lede dem til synd og gjennem synd til helvede, til fordømmelse uden forløsning, det strækker ikke til for hans had og hans misundelse. Han maa ovenikjøbet paa mangfoldig vis plage og bedrøve dem, forbitre dem livet med uophørlig ærgrelse, naar han ikke af hensyn til andre øiemed foretrækker at forskjønne det og forgylde det for dem med falsk lykke og bedrageriske glæder.

Som vi allerede har set, er Satan den uudtrættelige ophavsmand til ulykkeshændelser; i ham har krige, sygdomme, hungersnød, ulykker af hvilken art som helst og alslags store og smaa uheld, slige som hvert øieblik forefalder, for det allermeste sin aarsag og oprindelse. Men heller ikke dette er endnu nok. Nat og uden ophør, anfalder han gode