<poem> no langt var du farin, Tor um ferjo du hadde.“[1]
- Tor kvad:
53. „Ei raad eg no gjev deg: ro hit med baaten, trætta trjote,[2] tak Magnes far med!“
- Haarbard kvad:
54. „Far du fraa sunde! du fær ingin baat.“
- Tor kvad:
55. „Vis meg daa leidi, naar du vil meg inkje ro.“
- Haarbard kvad:
56. „Lite skal eg krangle, det langt er aa fara: ei stund til stokken, til steinen den næste; hald so til vinstre din veg, til du Verland hitter. Der mun Fjørgyn finne Tor son sin og syne ættingen veg til Odins-landi.“
- Tor kvad:
59. „Stutt vil me svalle, naar du spottar meg berre; eg skal løne din umak, um eit anna sinn me raakast.“
- Haarbard kvad :
60. „Far troll i vald, all dei take deg!“
- Haarbard kvad:
18. „Spræke var gjentune, berre dei spakna; gilde var gjentune, berre dei vart gjølte; dei or sanden snudde reip, grov ut grunnen til djupe dalar; eg aaleine med alle raadde, kvilde med systrane sjau og hadde deira hugnad og gaman.“
