Side:Edda-kvæde, Gudekvæde.djvu/110

Denne siden er korrekturlest
— 102 —

<poem> no langt var du farin, Tor um ferjo du hadde.“[1]

Tor kvad:

53. „Ei raad eg no gjev deg: ro hit med baaten, trætta trjote,[2] tak Magnes far med!“

Haarbard kvad:

54. „Far du fraa sunde! du fær ingin baat.“

Tor kvad:

55. „Vis meg daa leidi, naar du vil meg inkje ro.“

Haarbard kvad:

56. „Lite skal eg krangle, det langt er aa fara: ei stund til stokken, til steinen den næste; hald so til vinstre din veg, til du Verland hitter. Der mun Fjørgyn finne Tor son sin og syne ættingen veg til Odins-landi.“

Tor kvad:

59. „Stutt vil me svalle, naar du spottar meg berre; eg skal løne din umak, um eit anna sinn me raakast.“

Haarbard kvad :

60. „Far troll i vald, all dei take deg!“


Innskot:
Haarbard kvad:

18. „Spræke var gjentune, berre dei spakna; gilde var gjentune, berre dei vart gjølte; dei or sanden snudde reip, grov ut grunnen til djupe dalar; eg aaleine med alle raadde, kvilde med systrane sjau og hadde deira hugnad og gaman.“


  1. 50, 4 vert ogso tydt soleis: „um i løynd du fór."
  2. Trjote, slutte.