Side:En Tale om Maalsagen.djvu/13

Denne siden er godkjent


Er virkelig Vinje mere norsk end Henrik Ibsen, fordi han skriver Maalet, eller fordi hans Lyrik og Spot gaar direkte paa norske Æmner? Her er da vel ogsaa andet, som maa komme med paa Regningen? Hvem har pejlet dybest i norske Sind? Hvem er kommet nærmest norske Karakterer, norsk Samfundsliv, — for den Sags Skyld ogsaa norsk Natur? Her kan man paa Vinjes Vægne sætte ind: større Inderlighed og Djærvhed i hans herlige Lyrik, i hans kostelige Humor; — men da er vi inde paa et helt andet Omraade, nemlig paa det rette. Det er her de kan maales! I deres Temperament, i deres Syn, i deres Ævnebrug, i deres Kunst. Hvem er kunstnerisk kommet høiest i Forstaaelse af os og af vort, høiest i norsk Følelse og Kraft?

Nylig saa jeg Erik Werenskjold kaldt den mest norske Maler. Han var kommet Naturen i Folk og Land tættest ind paa Livet. Dette vil her sige: som vi nu ser det; thi hver Tid ser forskjellig. E. W. har opladt vort Syn, bestæmt det stærkere end de andre. Dette tror jeg er sandt, — naturligvis med den Tilføining: der, hvor han arbejder, men hvorfor er det sandt? Er det fordi han er Maalstræver, — hvad han ikke er. Eller fordi han er født af Bønder, — hvad han heller ikke er. Eller har levet sin meste Tid blant dem, — hvad han heller ikke har gjort. Nej, det kommer af, at han er den stærkeste Intelligens med det høiest udviklede Kunstmiddel for sit. Saa er han af norsk Æt og opdraget her, saa denne Intelligens og dette Kunstmiddel er begge farvet af vort. Den, der