Side:En intellektuel forførelse.djvu/16

Denne siden er korrekturlest


Herman.

Javist kan jeg si det, ja, det forstaar sig. — Men lad mig nu se, hvordan jeg skal si det da. — Du! du husker, at da du igaar skulde paa den aftenunderholdningen i tekniken, saa sa’ jeg fan’en saan temmelig inmari.

Olga.

Ja?

Herman.

Ja, ser du, jeg havde nemlig tænkt paa noget igaar, som kom til at gaa overstyr ved den aftenunderholdningen.

Olga.

Naa da, hvad var det for noget?

Herman.

Ja, vent nu lidt — før jeg fortæller dig det, saa vil jeg først fortælle dig en liden historie: Du ved hun Louise, som jeg har fortalt dig om ...

Olga.

Ja?

Herman.

Da hun sad oppe hos mig forleden aften, saa fortalte hun mig, at for nogen dage siden havde der været to unge fyrer inde hos hende. Den ene, som hun kjendte fra før, kom bare for at introducere sin kammerat hos hende, og han gik derfor strax igjen. Den anden, som altsaa blev igjen, han sad da der en stund saan temmelig for-