Side:En intellektuel forførelse.djvu/18

Denne siden er korrekturlest


Olga
(efter et ophold).

Hvor det var dumt af dig dette her Herman!

Herman
(vender sig mod hende).

Ikke Spor. (hen og stiller sig op foran hende) Hør nu her, Olga: du kan da vel skjønne det, at jeg havde ikke giddet gaa her og væve snart et helt aar med at opdrage dig, naar det ikke havde vært andet, jeg vilde, end at vi to skulde kunne gaa her — ja lad mig sige det lige ud: gaa her og snakke liderlig med hverandre.

Olga
(med nedslagne øjne).

Fy, det er stygt af dig at si det paa den maade. (Usikker). Det er da noget mere.

Herman.

A ja vist er det noget mere....

Olga
(ser op).

Ja, ikke sandt?

Herman.

Jo da, det forstaar sig. Du har jo faat et ganske andet syn paa livet nu, end du havde, da vi to mødtes første gang.

Olga.

Ja, det er en hel ny verden, som er gaat op for mig, siden vi to er begyndt at tale sammen.