Side:En intellektuel forførelse.djvu/32

Denne siden er korrekturlest


Herman.

Vil ikke?! -- det er noget sludder. Jo, du vil nok, men du kan ikke, fordi du ikke tør. Det er jo det, som er det ynkelige ved dig.

Olga.

Ja, du har ret: det er ynkeligt. Aa gud give jeg saasandt bare turde.

Herman.

Jamen, hvorfor tør du ikke da?

Olga.

Ja, for det første saa tør jeg simpelthen ikke.

Herman.

Ja, men du behøver jo bare at beslutte dig til at ville det.

Olga.

Dermed er det da ikke gjort?!

Herman.

Jo da. Naar du først har besluttet dig til, at du vil gjøre det, saa skal det nok gaa: Saa vænner du dig bare simpelthen til, hvergang vi spaserer sammen, paavejen at titte indom mig og ta et glas vin og passiare lidt. Og saa engang, naar det heldige øjeblik kommer, saa skal nok jeg hjælpe dig til at turde.

Olga.

Jamen, selv om det gik, saa vilde det ikke hjælpe noget alligevel; for saa var det det — bagefter? ...