Side:En intellektuel forførelse.djvu/33

Denne siden er korrekturlest


Herman.

Det bagefter? ...

Olga.

Ja. Naar jeg havde gjort det én gang, saa vilde jeg aldrig kunne gjøre det mere.

Herman
(forundret).

Men hvorfor det da?

Olga.

Jo, forstaar du ikke det — naar jeg havde gjort det, saa vilde jeg synes, det var saa forfærdeligt, at jeg aldrig vilde vove det mere.

Herman
(ler).

Kjære dig, lad mig minde dig om, hvad din dydige pebermø af en søster, Kristine, engang skrev om min bror: »Og som du ved kjære tante! naar man først er falden én gang, saa gjør man det igjen«. Hun talte vistnok ikke af erfaring, men det var ikke desto mindre en dyb sandhed, hun udtalte. Og du besvarte ogsaa dengang mit spøgefulde spørgsmaal: »om din søster talte af erfaring« med at spørge: »ja men er det ikke saa da du« ?

Olga.

Ja, men det er en anden sag med en herre.

Herman

Nej saamen om det er. Det er jo bekjendt nok, at de fruentimmer, som først er kommen paa