Side:En intellektuel forførelse.djvu/7

Denne siden er korrekturlest


Herman
(imens).

Ja, for det er ikke værdt, nogen finder os siddende sammen alene her og pimpe paa formiddagen.

Olga

Nej, del skulde ta sig ud. — Du! har du knask ogsaa?

Herman.

Det kan du da vide... Se her, her er knask; hent saa et par glasser.

Olga
(smatter med tungen).

Ah! (putter en marzipan i munden og gaar efter glasserne).

Herman
(alene).

Nu skal vi se paa resultaterne af mit arbejde med dig. — Pokker ta’ dig, om du skuffer mine forventninger... (puster stærkt ud) pfff! jeg er jo rent ængstelig jo. — Naa, jeg kan da ialfald mine ting paa fingrene.

Olga
(ind igjen med glasser).

Nej, hvor det er hyggeligt at faa sig saan en liden ungkarlskymbel paa formiddagen. — Ja, dere har det godt, dere herrer. (Sætter sig i lænestolen tilvenstre).

Herman
(skjænker i).

Haa — ja...siger du det?