Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/117

107 andre, de af det gode, gamle Slag. Kvantiteten vokser stærkt. Men jeg vil foretrække de svundne Tider, da alle Englændere, som kom til Norge, gav sig Tid, og da de fleste levede sig mere eller mindre ind i vore Forhold. Den moderne gIobe-trotter kan være saa elskværdig, han vil; han rækker ikke at naa indenfor den ydre Skal. Men endnu er ikke den solide, gamle Skole borte. Det er til dens Folk, vi vedvarende føler os bundet med de mange og stærke Sympatiens Baand, og vi ved, at disse Fø- lelserer gjensidige Reisende af andre Nationaliteter var omkring 1860 ikke talrige. Enkelte kom dog. Saaledes var i August 1863 to unge Repræsentanter for bekjendte jødiske Bankierslægter i Frankfurt komne op til Hadseløen for at drive Rypejagt og havde for en Tid slaaet sig ned paa Melbo. Da de reiste og sad ombord paa Dampskibet «Prins Gustav», spiste de ved samme Bord som en Fuldmægtig hos Soren- skriveren. I hans Paahør udtalte de sig om, hvad de havde betalt for Logis paa Melbo. Ja, det var forskrækkeligt, sagde Fuldmægtigen; «sligt kalder vi hos os Jødepriser». Jeg var ombord paa dette Skib og gik iland i Balstad. Den ene af de to Pengemagnater arvede min Køie“ i den store fælles SovesalonÄ Han tog den straks i Besiddelse, for at være i horisontal Stilling, naar han kom ud paa Vestfjorden, som den Dag var i livlig Bevægelse. Han og hans Ven saa i Sjøgangen ud som Billeder paa al menneskelig Lidelse. De ønskede sig vist