Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/118

108 hjem igjen. Netop i de samme Dage havde deres Fædre Kong Wilhelm af Preussen og Keiser Frans Josef til Gjæst. En paa den Tid hyppig seet Reisende var den romersk-katolske Præfekt i Alten, Biskop Etienne Djunkowski, en meget mystisk Herre. Hertugen af Roxburghe kaldte ham Biskop Cognac, og deraf vil meget kunne forstaaes. Paa sine Reiser havde han gjerne en Flaske i Køien. Det var en meget ud- bredt Fortælling, at han en Vintermorgen tidlig havde tørnet ud ombord paa «Prins Gustav» og budt en meget kjendt Marineofficer en Dram. Men denne svarede.: «Vig fra mig, SatanI Det er for tidligt paa Morg’nen». Et styggere Menneske end denne Biskop kunde ikke let træffes, med hans af By1der og Kvæser overfyldte Ansigt. Jeg saa ham engang i Sjøgang paa Mjøsen. Han kom styrtende ind til Middagsbordet og skreg: «Une dame, qui est très-malade». Dermed fortsatte han op paa Dækket, hvor han ofrede til den af Neptuns Underordnede, som maa antages at styre Mjøsens Bølger. Djunkowski boede længe i A1ten. Men siden reiste han til Tysk1and, og det hed sig da, at han blev Protestant og giftede sig. Bagefter skal han atter være bleven Katolik og slap dermed fri for sine ægteskabelige Forp1igtelser. Til Vederlag skal han have faaet et længere Ophold iet Kloster, om jeg ikke erindrer Feil, i Westfa1en. Nu maa han forlængst være død. Men det kunde være inter- essant at faa nærmere Rede paa hans Optræden i