Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/139

129 plankeklædte Vægge, med et Vindu paa den kortere Side lige mod Døren; paa venstre Side af denne var Skorstenen og ved den sad et Fruentimmer i norsk Dragt. *Nogle Børn løb omkring i Stuen; den var ren og venlig. Dette havde jeg ikke ventet i en Gamme; thi naar jeg før havde kastet et Blik ind i en saadan, havde Øiet kun mødt Svineri og Skiddenhed i deres ubehageligste Skikkelse. Her- inde var det derimod næsten koseligt. I Begyn- delsen fik jeg kun uforstaaelige Ord fra Fruentim- meret, men“Snart begyndte hun dog at tale norsk og fulgte mig ud, Hun var den eneste, som kunde tale vort Sprog flydende. De andre kunde nok for- staa det, men tale det vilde de nødig. Hun tilbød sig da at være Underhandler for os med den tvæ1–e Person; som vi først havde truH’et, efter hvad hun fortalte, hendes Broder, og gik ind i hans Hybel, hvor han paany havde lagt Sig i sin Seng. Han forlangte 4 Mark (Kr. 3.20) for at sætte os over til den anden Side; men paa en saadan uforskammet Pris vilde vi ikke straks gaa ind og ventede derfor, til vore Folk indfandt sig. Dette tog imidlertid lang Tid; thi Hestene var trætte og Mændene ligesaa, og baade vi og den tvære Fin fik udmerket god Betænkningstid imedens. Vi bød ham îZ2 Spd., men han vilde ikke slaa af; thi han syntes, han havde os i sin Magt. Omsider kom da vore Folk frem paa Gaarden, og vi fik dem til Medhjælpere ved Underhandlingerne, Som nu endelig endte med, at Fyren Skulde sætte os over Fjorden for en halv 9 – Yngvar Ntelsen: Erindringer-.