. 4 grundig, og han havde, fra jeg var ganske liden, fortalt mig derom, ligesom han tidlig havde taget mig med paa sine Reiser. Først var det langs Kysten, hvor han byggede en Række af vore præg- tige Fyrtaarn. Siden blev det inde iLandet, hvor han var Banebryderen, som spændte Telegrafens Traade fra By til By, fra Dal til Dal. Naar jeg da fulgte ham omkring i dette Land, saa lærte han mig at holde af det som af Folket og at følge dette i dets daglige Gjerning. Under hans Veiledning fik jeg se Folket i dets Arbeide. Han hjalp mig til at forstaa mange af dets Fremskridt. Over hans omfattende administrative Virke hvilede der en rig Poesi. Han var af de faa lykkelige-, som tidlig fandt sit Virkefelt, – som uforstyrret havde den Glæde at leve Livet igjennem og se sin Virksom- hed anerkjendt Han havde først grebet Ideen om at skabe det norske Telegrafnet, og han gjennemførte den, skjønt han til en Begyndelse kunde møde Modstand, hvor han kanske mindst skulde ventet det. Men han fandt ogsaa rig Paaskjønnelse, og det mest af dem, for hvem han arbeidede. Sin ældste Søn gav han i Arv sin egen Lyst til at lære Landet at kjende, og saa begyndte jeg tidlig at vandre, snart med min Fader, snart med gode Venner og snart alene. Dette Vandreliv har altid været ledet af en Lyst til at studere Land og Folk, og Stoffet har været rigt. Landet og Folket har vist sig at være netop det, som min første Veileder lærte mig. Han hørte med
Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/14
Denne siden er ikke korrekturlest