Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/158

W “148 Grundn1uren*e-. Gaarden er flyttet længere ned i Dalen, op i en Ur, hvor den skal beskyttes af en frodig Aspelund.4 – – S ê ê- I–tre Døgn blev vi, som sagt, liggende paa Me- hus, og her havde vi1 de-n bedste Leilighed til at studere idet Liv, som i de .“Dage levedes- paa en Fjeldgaard i Sogn. Der var utrolig tarveligt. WDog er det, som om jeg har en “Erindring, at PSygne- -Ioppa ikke var værst paa Mehus. Min Fader pleiede altid at føre med paa sine Reiser en Del Kjødkraft, som var lavet- paa Mur1nankysten. Den var stivnet i store firkantede Klumper, som i Form og F arve mest havde Lighed med en almindelig Mysost. Jeg skavede lidt deraf og rørte det –bagefter ud i kogende êVand. Saa blev det til en kraftig, men ikke velsmagende Kjødsuppe, som tre Gange hver Dag blev vore Næring. Vi kunde dertil faa –lidt Kaffe, Fladbrød og Smør. Men uden den mur- manske Kjød-kraft vilde det været os vanskeligt at staa denne Beleiring ud; . Flaamsdalen er jo allerede nu og vil, naar den faar sin –Jernbane,. endmere blive et af Landets mest befærdede Dalfører. I 1864 var den et af de mindst besøgte. Ensomheden var her tilhuse, og Livsvilkaarene syntes lidet indbydende. Kl. 9 kom Solen frem over Fjeldvæggen mod Øst, og Kl. 3 forsvandt den bag Fjeldet i Vest. Vi Saa dens Skin paa Fjeldet. Men selve Skiven var før og efter nævnte Klokkeslet ikke synlig l Fjeldet hang udover Mehus. En af Sønnerne