mig, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!“ Men i Mormonernes Udgave er tilføiet følgende Ord: „Da forstode hans Disciple, at han skulde komme igjen paa Jorden, efterat han var herliggjort og kronet ved Guds høire Haand.“ I deres gudsbespottelige Skrift: „Det celestiale Ægteskab,“ siger Mormonapostelen Orson Pratt: „Derfor siger Faderen angaaende ham (nemlig Christum): „Du er min Søn, jeg avlede dig idag;“ men i Bibelen siger Faderen til ham: „Du er min Søn, jeg fødte dig idag.“ (Ps. 2, 7. Ap. Gjern. 13, 33. Ebr. 1,5.5.5). Denne Forvanskning af Guds Ord have de foretaget, for at bevise, at „enhver Gud maa have een eller flere Hustruer.“ Efter Skriftens Lære er Guds Søn født af Faderen fra Evighed af, er af samme Natur som Faderen, er en sand Gud med ham og den Helllg-Aand; men efter Mormonernes Lære bliver han en Skabning; men var dette sandt, kunde han umuligen være vor Frelser, og da svandt hvert Haab for os om Liv og Salighed.
Vor Daab erklæres af Mormonerne for at være aldeles forvansket og fordærvet, saa den kun er en ugyldig og intetsigende Ceremoni, deels fordi den forrettes af Folk, som mangle Fuldmagt dertil af Herren, deels fordi de, som blive døbte, ere smaa Børn, som ei have Forstand paa at modtage og tilegne sig Daaben, deels fordi disse Smaa ikke behøve Daaben, deels endelig fordi den forrettes ved Overøselse og ikke ved Neddyppelse. Nu — ogsaa dette er en gammel Paastand, som for mange hundrede Aar siden er fremført af Kjætterpartier, men see! medens disse Kjætterpartier ere forsvundne af Jorden, har Christenkirken med sin Barnedaab bestaaet under Tidens Ildprøve. Hvor er det muligt at tænke sig, at Herren, som har lovet at være med sin Kirke alle Dage indtil Verdens Ende, skulde tillade, at denne hans Kirke aldeles forvanskede den af ham indstiftede Daab? Var dette skeet, da maae vi med Mormonerne sige, at alle de mange Millioner, som igjennem alle Aarhundreder ere døbte som Børn, de have været Hedninger, men ikke Christne; thi ved Daaben er det, at vi indlemmes i Christi Kirke, indlemmes i Christi salige Samfund; da maae vi med Mormonerne erklære Luther, Francke og de mange trofaste Sjæle, som i Liv og Død holdt fast ved Christum, som under daglig Selvfornægtelse og ved sand Gudsfrygt beviste deres Christentro, som baade i Liv og i Død beviste, at de ved Christi Død vare frelste fra Synd og Død og Satans Rige — ja! alle dem maae vi da erklære for Hedninger, for blot naturlige Mennesker; men da have vi og erklæret Herrens Ord for Løgn, naar det lærer os, at det naturlige Menneske er aandeligt døbt og uskikket til alt Godt. Saaledes have Mormonerne ogsaa her Historiens klare Vidnesbyrd imod sig; ja! Historien beretter os, at Barnedaaben brugtes
