Sammenkomster, have de skaanet; thi i Mormons-Bog Side 466 have de udeladt de to Bønner: „Tilkomme dit Rige“ og „giv os idag det daglige Brød!“
Fræk er den Maade, hvorpaa Mormonerne forvanske og fordreie Herrens Ord; frække ere de Løgne, som de vove at fremføre men det Frækkeste af alt Frækt, det Gyseligste af alt Gyseligt er dog det, som de om Fleerkoneriet fremføre i den forhen omtalte Bog af Mormonapostelen Orson Pratt, hvilken har til Titel: „Det celestiale Ægteskab;“ thi det Utugtige og Gudsbespottelige, som der fremføres, er saa over al Beskrivelse gyseligt, at et hvert Menneske, hos hvem ei den sidste Rest af Blufærdighedsfølelse er aldeles udslukket, maa blues derved. „Gud — saa lære de — har mange Koner i Himmelen og sidder selv som det første Mønster for Mangekoneriet.“ „Der var Millioner af Sønner og Døttre, som han avlede, før denne Verdens Grundvold blev lagt; men de vare Aander og ikke Legemer af Kjød og Been.“ „Jesu kjødelige Legeme udfordrede en Moder saavelsom en Fader. Derfor maa Jesu Fader og Moder efter Kjødet have været forenede som Mand og Hustru; derfor maa Jomfru Maria den Tid have været Gud Faders lovlige Hustru“ (Side 186 og 187); derpaa følger et Slags Forsvar for, at Gud Fader avlede en Søn med hende, uagtet hun var en anden Mands Trolovede. Er dog ikke dette en Gudsbespottelse saa fæl, at Haarene kunne reise sig paa vort Hoved, og dog findes der Bespottelser i den omtalte Bog saa over al Beskrivelse djevelske, at jeg ikke kan nedskrive dem. Som Beviis for, at en Mand kan have flere Hustruer, anføres dernæst, at Abraham, Jacob, David og Salomon i det gamle Testamente havde flere Hustruer; men derved have de da ogsaa paa det Klareste aabenbaret, at de ere ret ægte Børn af Løgneren fra Begyndelsen; thi de samme Mormoner lader en Prophet sige i Mormons Bog Side 120: „See, David og Salomon havde i Sandhed mange Hustruer og Medhustruer, hvilket var en vederstyggelig Ting, siger Herren.“ Altsaa det, som selv i Mormons Bog er af Gud erklæret for at være en vederstyggelig Ting, det anprise Mormonerne nu som et følgeværdigt Mønster. De glemme, at de Troende i det gamle Testamente ei havde den klare Indsigt i Guds Villie, som vi Christne kunne have, at derfor hine Troende ofte syndede uden at de vidste det, at ogsaa hine Troende, paa Grund af Synden ofte gjorde Meget, hvori vi dog vel ikke skulle efterfølge dem. Eller skulle vi maaskee efterligne Jacob, naar han bedrog sin gamle Fader, eller David, naar han dræbte Urias med Fiendens Sværd og tog hans Hustru til ægte? Vel lærer Skriften tydeligt nok, at en Mand kun skal have
