Svaret er meget jævnt. Fordi hverken de Hellige i
Almindelighed eller Christendommen var beredt dertil.
Hver Ting i sin Tid. Gud aabenbarer ikke sin Menighed
al Kundskab paa engang, men giver Linie paa Linie,
Bud efter andet.“ Altsaa — Mormonernes Gud befaler i det
ene Øieblik, hvad han har forbudt i det andet; altsaa kan det let
hende, at deres Gud, som giver Bud efter andet, snart kom
mer til at befale, at vi skulle stjæle, slaae ihjel og sige
falskt Vidnesbyrd, ligesom han allerede har befalet, at vi
skal bedrive Hoer. Altsaa see vi, at Mormonernes Gud er
Djævelen og deres Udsendingc Djævelens Tjenere.
Mormonerne bebreide os, at der hersker saa megen Ugudelighed
i vor Kirke; men hvorledes er det da blandt Mormonerne selv?
Fleerkoneriet blomstrer fuldeligen iblandt dem. Uagtet det staaer i
deres Skrift „en Sandheds-Rost,“ at alle skulle være Øvrigheden
lydig og agte den, saa have dog de Embedsmænd, som de
nord-amerikanske Fristater sendte til dem, berettet, at der herskede blandt
Mormonerne en saadan Oprørsaand, at de maatte flygte bort fra
dem. De sidste Dage har bragt os et Brev fra Binder, som i
Hamborg var blevet hildet i Mormonernes Garn; men saavel ved
sine Forføreres uchristelige Færd under Reisen (Mormonapostlene
Carn og Loban) som ved Mormonernes Modtagelse og hele Færd
i Familie- og Menighedsliv i Liverpool og endelig ved lignende
Aabenbarelser i St. Luis i Nordamerika fik han Øinene op for
deres gruelige Vildfarelser, især paa det sidste Sted fik han saa
haandgribelige Beviser saavel paa deres uchristelige Grundsætninger
og Færd som især paa deres bedrageriske og uærlige Forhold i
Pengesager mod de Forførte, at saavel han som Konen med inderlig
Bedrøvelse over deres Forvildelse vendte tilbage til den Kirkes
Skjød, som de havde forladt, og har senere, skjøndt ene og forladt
paa et fremmed Sted modstaaet alle deres Forsøg paa atter at
hilde dem i Snaren. De bleve underrettede om, at hvad de
hidindtil havde seet af Bedrageriets Frugter, kun var en svag Begyndelse
af, hvad de vilde faaet see, om de vare komne til Zion. Af
mange offentlige Beretninger sees, at der rent er et Sodoma, ja!
selv i et af Mormonernes egne Skrifter staaer der; „Om I komme
her (til Mormonstaten) med den Hensigt at være strænge
Iagttagere til at vogte og critisere over Brødrene, da
vil I finde alt det Onde, I søge efter, og see Ufuldkommenheder,
som Kjærlighedens Kappe vilde have skjult,
dersom I havde havt den hos Eder. Og nu Mormonernes
Færd her i Staden! Den viser allerede, at de høre Løgneren til.
