14 Bøger afhandlede de landflygtige Israeliters Historie fra Kong Zedekias indtil Aaret 420 efter Christi Fødsel. Denne Bog kom ogsaa til det Sted, hvor Spaulding i sin Tid havde boet og i et Møde 1834 oplæste her en Mormonpræst flere Stykker af Mormons Bog; men nogle af de Ældste gjenkjendte strax Spauldings Roman eller opdigtede Fortælling, dog med betydelige Tilsætninger. Spauldings Broder afbrød strax Mormonpræsten, og han tilligemed 6 Andre, der kjendte omtalte Roman, undersøgte nu „Mormons Bog,“ og de fandt da, at denne Bog indeholdt det samme som Spauldings opdigtede Fortælling; lange Stykker vare aldeles overensstemmende; dog var noget Nyt føiet til; saaledes berettes, at Jesus Christus var efter sin Himmelfart nedstegen til Amerika; at Mængden havde følt Vunden i hans Side og Naglegabene; at 12 Døbere vare blevne udnævnte; at Bjergprædikenen paa Ny var bleven holdt; at han atter engang aabenbarede sig o. s. v.
Saaledes lyder den Beretning, som af troværdige Mænd er stadfestet, om Oprindelsen til „Mormons Bog;“ men Mormonerne selv kalde dette naturligviis en skjendig Løgn, og have en ganske anden Historie at fortælle. De berette, at Joseph Smith, Mormonismens Stifter, var opvoxet i stor Uvidenhed og hengav sig i sin Ungdom til Verdens Forfængelighed; men 15 Aar gammel blev han vakt til Alvor, havde flere Engleaabenbarelser og fik i Aaret 1827 af Herrens Engel en Bog, som var 6 Tommer tyk og bestod af Metalplader, 7 a 8 Tommer lange og lige brede. Denne Bog er efter Mormonernes Beretning skrevet af en Prophet, „Mormon,“ som siges at have levet omtrent 400 Aar efter Christi Fødsel, og den blev af Mormons Søn, Moroni, gjemt i en Høi i det vestlige Ny-York, og der skal Joseph Smith have faaet den af en Engel. Bogen var vidunderlig forseglet; paa Pladerne var indgravet egyptisk Billedskrift, som selv en lærd Mand i Ny-York ikke kunde udtyde, men ovenpaa Bogen laae et Redskab af Form som en Bue, ved hvis Hjælp Joseph Smith kunde læse den gaadefulde Skrift og diktere dens Oversættelse til en af sine Medhjælpere. Først have 3 Mænd undertegnet et Vidnesbyrd, som er tilføiet Mormons Bog, og hvori de bevidne, at de have seet Pladerne, at de ere oversatte ifølge Guds Gave og Magt, at en Guds Engel kom ned fra Himmelen, bragte Pladerne og lagde dem foran dem, saa at de saae dem og Indgravningen paa dem. Siden have 8 Mænd bevidnet, at de have berørt Pladerne med deres Hænder, følt deres Vegt og seet Indgravningen derpaa. Mormons Bog agtes af Mormonerne som skrevet af en af Guds Aand oplyst Mand, agtes som et nødvendigt Tillæg til Bibelen.
Men det Løgnagtige i denne Mormonernes Beretning er let at opdage for Enhver, som vil see. Ovenfor er viist, hvorledes Mormonbibelen er ifølge edelige Vidnesbyrd intet Andet end en Roman; Mormonerne have fortiet, hvad der ifølge Vidnesbyrd,