- „O de flickorna!
- O de flickorna!
- när som de borjar med gossarne at leka,
- då har de så rysligt svart for at neka!”
„Hold Kjæft, for Fanden, der kommer Folk!”
I et Nu var Tobiassen nede i Butikken osr bukkede for en Dame som var indkommen.
Men han kom strax igjen. Hun skulde naturligvis ha Mage til noget Tøi som var kjøbt i attenhundrede og den Tid.
„Har dere set den nye Kassererske over hos Skindhandleren?” spurgte Tobiassen om lidt, „en liden nydelig „Helledussen” med lang Flette?”
Nei, det hadde de ikke. Men Hansen snudde de Barter, han ikke hadde, og meddelte, at han øieblikkelig vilde over og undersøge Pigebarnet.
Fy, de var i Granden fæle til at snakke. Frk. Halvorsen prøved at se morsk ud, og tænkte, at hun vist burde gaa; men hun blev alligevel. Og da de fyldte den sidste Vin i Glassene og begyndte at synge Hansens Yndlingsvise i Chor, kunde hun ikke la være at nynne med:
- „Med flickan, med flickan
- er bedst på tumanhand.
- Vid bågern, vid bågern
- ses gjerne trediemand.”
De sidste to Linier sang hun med af fuld Hals.
