Sommerferien var endelig forbi, og Byen fik lidt efter lidt sit vanlige Udseende.
I Butikkerne fik man det travelt med at pakke ud de nye Varer for Høstsæsonen. Det var for Butikfolkene en ren Befrielse efter den lange Dødtid.
Svære Læs med Kasser og Baller kom kjørende op fra Toldboden og blev stablet i Taarne paa Gulv og Disker. Alle Døre stod paa vid Væg, Sjauerne skreg og bandte, og Betjentene havde nok at gjøre med at bringe de forskjellige Sager paa Plads.
Skabe og Hylder fyldtes af nye Varer og af gamle Varer, som blev trukne frem af en Krog paa Lageret og nu skulde lægges ud som „sidst ankomne”. Publikum begyndte saa smaat at tænke paa sine Vintertoiletter.
Men rigtig travelt blev det først henimod Jul. Da skulde alle Mennesker ha nyt; det var „som om de ikke skulde leve længer end til Jul,” skjændte Hansen.
