I Forretningerne havde man formelig Feber
for at faa alt færdigt til de sidste Par Uger, da
man ikke vilde række mere end at expedere.
— Endelig kom den sidste Uge med sit Mas fra tidlig om Morgenen til langt paa Nat; da man ikke havde Tid hverken til at spise eller hvile. Og tilsidst kom da ogsaa den saa saart efterlængtede Juleaften, da man kunde gaa tilsengs med den frydefulde Bevidsthed, at i Morgen kunde man sove saalænge man vilde.
— — I Romjulen, da det atter var stille i Forretningen, sad Frøken Halvorsen hver Formiddag nede i Kjælderen hos Madam Simonsen, drak Kaffe og dovned sig efter bedste Evne.
Lidt Formiddagsmad kunde nok være nyttig; de, tre Maaltider hun fik hjemme om Dagen, var ikke paa langt nær tilstrækkelige. Brød med vondt Smør og tynd Kaffe om Morgenen, Middagsmad som var udkogt og opspedet til det yderste, og til Aften igjen Smørogbrød og skummet Melk; det var saamen ikke til at blive fed af. Men hun maatte jo klare sig med det, hun som andre. Det var nok ikke mange Butikjomfruer som havde Raad til at spise Formiddagsmad. Men nu i Romjulen, og siden Jensen havde været saa übegribelig snil at lægge paa Lønnen til hende — hun havde hele 40 Kroner nu —, fik man unde sig lidt extra. Efter Nytaar skulde der blive Sparsomhed igjen; hun fik
