De graabrune Posthusmure osed formelig i Solstegen, og nedover Kirkegaden krøb de bytrætte Mennesker saa tæt som muligt indtil Husvæggene, for at nyde godt af den Smule Skygge som faldt af Markiserne over Butikvinduerne.
Det var ellers ikke mange Folk at se paa Gaden. Det var midt i Sommerferien, da hele det fine Kristiania ligger paa Landet.
Man saa en og anden Forretningsmand, som ruslede nedover til „Engebret“ for at faa sin Lunch, eller smaa Flokker af skidne Almuskolebørn, som skulde paa Vippetangen og bade; fire—fem Arm i Arm slentrede de afsted, lykkelige over at slippe til denne sin eneste Feriefornøielse.
Inde i Butikkerne stod søvnige Handelsbetjente og længtede efter Kvælden, da de ved Bygdø Søbad eller i Tivolihaven hos svenske Sangerinder for en Stund kunde glemme Livets Elendighed.
Hos Jensen & Co. i Kirkegaden var Folkene nær ved at forgaa af Kjedsomhed. De førte hoved-
