8
EUGÉNIE
som fra begyndelsen havde misbilliget sin broders forbindelse, blev forbitret over, hvad man fore bragte ham om svigerinden. Han besluttede at hindre, at hun blev hans arvtagerske, og han gif tede sig i sin sildige alder. Manuela rasede; men snart vandt klogskaben overhaand over hendes vrede. Istedetfor surmu lende at trække sig bort fra sine nye slegtninge søgte hun at vinde deres yndest. Og det faldt hen de saa meget mindre vanskelig at forsone sig med forbindelsen, som hendes svogers egteskab til hen des übeskrivelige glæde blev birnløst. Kjed af Malaga, hvor alt mindede om de smaa forhold, hvorfra hun var udgaaet, ønskede hun at skifte opholdssted; hun bevægede sin mand til at vende hendes fødeby ryggen. Med sin hustru og sin lille datter Franciska Teresia (født 1825) reiste greven til Granada, hvor broderen boede. Den femte mai 1826 — samme dag paa hvilken den store Napoleon nogle aar tidligere havde luk ket sit øie — skræmmedes Granadas beboere af et frygteligt jordskjælv. Grevinden af Téba sad i sin have, da det brød ud. Midt under elementer nes rasen faldt hun syg om og nedkom under aaben himmel med sin anden datter, den vordende keiserinde af Frankrige. Den lille, som allerede fra fødselen af havde et forundret, tankefuldt og melankolsk blik, fik nav nene: Maria Eugénia Ignacia Augustina; hendes onkel holdt hende over daaben. Eugénias moder besad en klar og meget udvik let forstand, og hun var en fuldendt verdensdame. Hun forstod til fuldkommenhed at lede en kon
