lig Rædslernes Konge, komme til eder, som ikke vil gjøre nogen Forskjel mellem den Ene eller den Anden. Men i Jehovahs Styrke og Frygt ville I ikke frygte Døden, dersom I søge ham, medens han er at finde, og tjene ham med et villigt Sind og et lydigt Hjerte; thi hans Stier ere Fredens Stier, og hans Veie lislige Veie. O, beder bestandigen om at bortdrage eders Planer og Tilbøieligheder fra de jordiske Ting, og fæste dem paa de himmelske Ting.
„„Mit Haab staaer til dens Barmhjertighed, som har renset mig i den Kilde, der oprandt for Davids Huus og Jerusalems Beboere; ikke formedelst mine egne Fortjenester, men formedelst den korsfæstede Immanuels Fortjenester, han som døde for hele Menneskesægtens Synder. Og I som have en liden Stund at forblive efter mig, giver Ham Prisen og Frygten og Æren, og tilbeder Dag og Nat foran hans Throne, indtil I have vis Kundskab om, at I ere blevne døbte med den Helligaands Daab, der blev beseglet med det evige Testamentes Blod. Erindrer, at det ikke er en udvortes Daab, der vil tjene, hvilken blot er Udøvelsen af de gamle Skygger. Vider ogsaa, at det ikke er Religionens Bekjendelse, som vil gjøre det, men en saadan, som er reen og ubesmittet for Gud. Denne vil føre eder i Sikkerhed til de evige Boliger.
„„Nu nærmer sig Tiden for mig til min Opløsning, til at gaae til det Sted, hvor jeg har været disse to Nætter. Herren selv kom at møde mig, og tog mig med sig til Himmelens Høide, blandt Tusinder af hans hellige Engle, hvor hans Hellige stode for ham, og evindeligen skulle staae.
„„See, nu opgiver jeg Aanden; og see mine smukke Ledsagere, som komme for at holde mit Hoved over Jordens Bølger. See, Himmelens Porte aabne, og Herren selv med Armene udstrakte for at annamme mig til sin Naade. Jeg haaber, at I, som ere efter, ville følge mig did. Held for Evangeliet fra Hav til Hav, og fra Floden til Jordens Ende: ogsaa for mine kjære Brødre, at de maae blive standhaftige i deres Tro til deres Dages Ende; og da vil deres Hvile blive hos Lammet, hvor ingen Smerte eller Trængsel vil komme.
„„See, den salige Tid er kommen for mig til at drage bort i Fred med Hver og En, med gode Ønsker for Enhver, og tilgivende Enhver. Modtager mit sidste Farvel, og Herren velsigne eder med Zions Bjergs Velsignelser.““
Da han havde ytret dette, udaandede han snart roligen det sidste Suk. Denne Mands Endeligt var Fred!“
