„Hørte om M. Kings Død; det første jeg tænkte paa
var, hun er gaaet til Himmelen; og jeg misundte hende
næsten.“
I Anledning af en af hendes Skoleselskabssøstres Begravelse anmærker hun: „Jeg kunde ikke undgaae at tænke paa, at jeg maaskee snart skulde følge hende.“
„Hørte, at den kjære S. Coleby havde forladt dette Liv; læste en meget rørende Beretning om hendes Død i et Brev. Hvor mange Advarsler jeg i den senere Tid har havt om Tidens Uvished, og hvor uskikkelig jeg dog endnu er!“
„Jeg stod op med den Beslutning at tilbringe denne Dag bedre, men da jeg lagde mig ned og tænkte over min Opførsel, erindrede jeg mange tankeløse Ting, jeg havde sagt.“
„Gik til Forsamlingen, og har Grund til at haabe, at jeg havde Gavn af den; thi jeg følte en saadan Fred i Sindet, som Verden ikke kan give ei heller tage.“
„Hver Morgen, førend jeg staaer up, fatter jeg Beslutningen om at anvende Dagen bedre; og dog siger jeg altid en heel Deel tankeløse Ting. Jeg frygter, at jeg ikke har gjort nogen Fremgang i Salighedens Værk.“
„Hvor saare taknemmelig burde jeg ikke være for de mange Velsignelser jeg besidder! og hvor saare uværdig er jeg ikke! thi under tiden er jeg saa tankeløs, som om jeg indbildte mig, at jeg kunde gaae til Himmelen uden at tænke paa den velsignede Jesus, der døde for os, og som paa Korset sagde: „„Fader, tilgiv dem, thi de vide ikke, hvad de gjøre;““ men jeg veed, at jeg ikke kan; der er skrevet: „„den som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd;““ og skjønt jeg elsker Herren, føler jeg dog, som om jeg ikke kunde elske ham mere end dem; men jeg vil prøve paa at gjøre det, thi jeg vil raabe til ham om at bringe mig til at elske ham mere.“
„Jeg frygter, at min himmelske Fader er misfornøiet med mig; men jeg haaber, at jeg, førend jeg lægger mig til Hvile iaften, skal opløfte min Sjæl til det høieste Væsen, som regjerer Verden og kraftigen er tilstede i den. O at jeg maatte blive lig en kjær Veninde, som er gaaet forud for mig til det lykkelige Sted, hvor de Ugudelige aflade fra at gjøre Ondt, og de Trætte nyde Hvile.“
Kort Tid efter blev hun angreben af Meslingerne, efter hvilke hun aldrig kom sig, men forlod, da hun var bleven lidt bedre, Skolen, for at tilbringe nogle faa Uger hos en
