Side:Ezechiels Syner og Chaldæernes Astrolab (1866).pdf/17

(Omdirigert fra «Side:Ezechiels syner.djvu/13»)
Denne siden er korrekturlest
13

nemlig opregner forskjellige Meninger om Cherubernes Betydning, siger han: „Alii vero, qui philosophorum stultam sequuntur sententiam, duo hemisphæria in duobus templi Cherubim, nos et Sntipodas, quasi supinos et cadentes homines suspicantur“. Denne Opfattelse synes at være en Reminiscens af den Forestilling, at Galgal var en Afspeiling af Himmel­hvælvingen.

Men uagtet den nævnte Kirkefader misbilliger ovennævnte Sammen­ligning, hvad Cheruberne over Arken betræffer, antager han dog Ezechiels Galgal for eet Hjul, og giver ikke utydeligt tilkjende, at han deri seer Himmelhvælvingens Kredsgang. Han siger nemlig: „Nunc per singula animalia singulæ ponuntur rotæ, quæ non erant junctæ animatibus, sed sequebantur ca Siue una rota apparuit super terram, quæ divisa per quatuor tot habebat facies quot animalia sequebatur. Tantaque similitudo erat rotarum quator sequentium animalia quatuor, ut una rota veris­sime crederetur .... Omnia coelestia et terrestria et quidquid cadit sub humanam intelligentiam solis rotis colcuntur. Solis annuum circulum per singulos menses luna decurrit. Lucifer, qui ipse vesper est, dum ad orientem et ad occidentem rutilus micat et noctis tenebras parvo tempore lumine, duobus annis eundem conficit cursum; aliaque astra quatuor, quæ vocantur errantia et quidquid fulget in coelo .... per quatuor tempora suis currunt rotis“.

Luther synes at have været inde paa en lignende Opfattelse af Galgal, som den af mig fremstillede. Han oversætter nemlig Ex. I, 15: „Als ich die Thiere so sahe, siehe, da stand ein Rad auf der Erden bey den vier Thieren, und war anzusehen wie vier Räder“. Og Ps. LXXVII, 19 oversætter han גַלְגַל ligefrem ved Himmel, ― en Op­fattelse, som den antithetiske Parallelisme opfordrer til. Stedet lyder nemlig saaledes: „Det tordnede i Hvirvelen (Galgal, Himmelen); Lyn op-