anbragt[1]. Den samme symbolske Brug af Hjulet havde udentvivl gjort sig gjældende blandt Ægypterne, hvorom Proclus i sine Bemærkninger til Platons Timæus III. p. 216 siger:
ὣς ὅ γε Πορφύριος ἱστορεῖ παρὰ τοῖς Αἰγυπίοις τοιούτος χαρακτὴρ συμβολον φέρει τῆς κοσμικῆς φυχῆς τῳ Χ κύκλον κεριβαλὼν.
Naar han siger, at Verdens Sjel beregnedes ved Bogstavet Χ omgivet af en Cirkel, da beskriver han Hjulet.
Hint Guldhjul, hvorpaa Bjerget Sumeru hviler, maa være det samme som det, der dreier sig under Buddhas Throne. Thi Buddha tænkes i Himmelen, blandt Guderne; men Sumeru er Indernes Olymp, Gudernes Opholdssted[2], hvorfra derfor Kraften til at dreie Himmelhvælvingen gaaer ud. Da derhos i Orientalernes vel bekjendte ydmyge Smigrerier Kongerne sammenlignes med Guder, bruges Udtrykket, Hjuldreiende Konge, for at betegne dem som Verdens Styrere.
Til Bjerget Sumeru mene nogle Bibelfortolkere at Propheten sigter, idet han see Synet komme fra Norden[3]. Men det er ikke troligt, at Propheten skulde gaae ud fra en hedensk Forestilling. Andre mene, at han ved Synets Komme fra Norden betegner Chaldæernes Hær, som fra den Kant skulde strømme herjende ud over Palæstina. Uagtet Babyloninen laae mere i østlig end nordlig Retning fra Palæstina, maatte, formedelst den store Ørken, som skilte Landene ad, de, der fra Babylonien droge til Palæstina, tage Veien nordenom denne Ørken og gjøre
- ↑ Layard, Nineve and its remains II p. 446.
- ↑ „A Barbaris omne spatium circulare ultimum lympus dictus est et cum interiori arca Olympus, a quo astrolabium Olympus est“ Xenophontis liver de aquivocis. Witebergæ 1612, fol. 13 seq.
- ↑ At Sagnet om dette Bjerg har været bekjendt blandt Hebræerne, sees af Jes. XIV, 13, hvor Assyriens Konge siger: „Til Himmelen vil jeg stige op, over Guds Stjerner reise min Throne, og jeg vil sidde paa Forsamlingens Bjerg i det yderste Norden“.
