sin Indtrædelse i Palæstina nordenfra, hvorfor Jeremias paa flere Steder (I, 14; IV, 6; VI, 2. 22; X, 22) truer med Chaldæernes Indbrud fra Norden. Men i Ezechiels første Syn, Cap. I, er der intet Spor til Trussel mod Chaldæerne, og man behøver heller ikke søge nogen saadan Grund til, at Norden er nævnt som Synets Udgangspunkt. Thi den, som betragter Himmelen, og grunder paa Aarsagen til Himmellegemernes Bevægelse paa samme Tid, som han tænker sig Herrens Throne i Himmelen, — hans Øine maae hendrages mod Nordpolen, der hviler i Roe, medens alt andet dreies rundt. Der synes at være en passende Plads for Guds Throne; derfra synes han at styre Alt; derfra maae hans Aabenbarelser udgaae.
Jeg haaber, at man vil finde den Fortolkning af Ezechiels to eensartede Syner, som jeg har fremsat, mere tilfredsstillende end den, som hidtil har gjort sig gjældende, og at man i samme vil have Materialier til at danne sig et Begreb om Chaldæernes ældste Astrolab, der synes at have bestaaet af et Antal concentriske Cirkler, som fremstillede Himmellegemernes Bevægelse og som vare prydede med monstrøse Billeder, forestillende de Guddome, der ansaaes for deres Styrere.
