Side:Ezechiels Syner og Chaldæernes Astrolab (1866).pdf/7

(Omdirigert fra «Side:Ezechiels syner.djvu/3»)
Denne siden er godkjent

Den sædvanlige Opfattelse af Propheten Ezechiels Syner i hans 1ste og 10de Capitel har aldrig tilfresstillet mig, fornemmelig fordi man urigtigen har antaget, at de deri omtalte fire Hjul skulde danne en Vogn, hvilket har ledet til feilagtige Forestillinger om flere Træk i Synerne. Jeg skal derfor, som Grundlag for en anden Opfattelse, først bevise at גַלְגַל ikke betyder en Vogn, og at Prophetens Skildring ikke passer til en saadan Opfattelse. Undersøger man nemlig følgende Steder: Jes. V, 28. Eccles. XII, 6. Ezech. XXIII, 24; XXVI, 10. Jer XLVII, 3, vil man finde, at de tilstrækkeligen godtgjøre Betydningen Hjul, men aldeles ikke Betydningen Vogn. Paa det første Sted, Jes. V, 28, sam­menlignes Fiendens Vognhjul (גַלְגִכֶיו) med Stormvinden. Her kunde Betydningen Vogn passe, dersom der gaves nogetsomhelst Beviis for saadan Betydning, men da saadant savnes, bør Ordet her opfattes som andetsteds. Eccles. XII, 6 bruger Ordet for at betegne det Hjul, om hvilket den Snor gaaer, hvormed man drager Vand op fra en Brønd. Paa de øvrige tre anførte Steder læses רֶכֶב וְגַלְגַל, Vogne og Hjul, hvor altsaa גַלְגַל tydelig betegnes ikke at være det samme som רֶכֶב, Vogne. De ældste Oversættelser have allerede rigtigen opfattet Forskjellem mellem disse Ords Betydning, idet LXX stadigen har: ἅρματα καὶ τροχοί, Vulg. Currus et rotæ, og ingensteds oversætter גַלְגַל ved ἅρμα eller currus. Endog der, hvor Hjulene opfattes som et Heelt under Navnet גַלְגַל, og hvor de maatte have følt sig opfordrede til at