Side:Første Omrids af Grammatiken.djvu/11

Denne siden er korrekturlest
Høker, Høkerske.
Bager, Bagerske.
General, Generalinde.
Løve, Løvinde.

2) Nogle have han og hun foran sig.

Hankat, Hunkat.

3) Atter andre have et Navn for Hankjøn og et andet for Hunkjøn.

Broder, Søster.
Mand, Kone.
Præst, Præstekone.
Buk, Gjed.
Oxe, Ko.

T. Substantiverne ere i Henseende til Tallet enten af Enkelttal eller af Fleertal:

E. F. I Enkelttallet betegner Substantivet kun een Person eller Ting, i Fleertallet betegner det flere.

1) Nogle Substantiver ere eens i Enkelttallet og Fleertal.

eet Æg, to Æg.
et smalt Baand, smae Baand.
det ene Søm, disse fire Søm.

2) Nogle faae i Fleertallet et e i Enden.

Skrædder, Skræddere.
Bord, Borde.
Ager, Agre (istedetf. Agere).

3) Nogle faae r eller er i Enden.

Pige, Piger.
Træ, Træer.
Skilling, Skillinger.

4) Desuden forandres i nogle Substantiver Vocalen.

Gaas, Gjæs.
Barn, Børn.
Bog, Bøger.
Haand, Hænder.
  • Adskillige Substantiver kunne alene bruges i Enkelttallet. Guld, Rug, Hø, Fornuft, Ære, Haab, Kjød, Meel, Uld.
  • Andre Substantiver kunne derimod alene bruges i Fleertallet. Forældre, Løier, Beenklæder, Buxer, Optøier.