for nogen egentlig Brøde, men kun for at undervises i Religion og forberedes til Konfirmation. Som tilfældigvis henvendte jeg Katechisationen netop til ham, og han skyndte sig med glat Tange og ydmyge Talemaader at svare sin „naadige Lærer,“ ikke paa det gjorte Spørgsmaal, men at han Intet havde lært og derfor Intet kunde svare; jeg gjorde ham opmærksom paa, at Spørgsmaalet var saa simpelt, at han ikke heller behøvede at have lært Noget; jeg stilede mit Spørgsmaal saaledes, at der til Svar kun krævedes et Ja eller Nei; men han viste kun en mere og mere krybende Underdanighed og hørte slet ikke paa mine Ord eller paa den hele Religionsundervisning. Saaledes forknyt og forskræmt vilde vel ogsaa en Hottentot eller Buskmand have vist sig, om han pludselig var bleven fangen og ført bort fra sine Skove og sat alene midt ind i en for ham fremmed Omgivelse, hvor al hans Vildmandskraft ikke kunne nytte ham. Det var tydeligt, at Samtalen var pinlig for ham, og jeg maatte overlade ham igjen til hans nu end mere urolige Speiden med de vilde Øine.
Jeg havde dengang kun meget ufuldstændig Kundskab om de Tatere i andre Lande, jeg nu har fortalt Læserne om; men paa den Tid vare de saakaldte Fanter i vore egne Bygder blevne Gjenstand for almindelig Opmærksomhed, og det faldt mig ind, at denne fordægtige Mand kanske kunde være en af dem. Jeg tænkte mig da, at Manden isaafald mulig ogsaa i Strafanstalten imellem sine Kammerater forfulgtes af den samme Uvillie og Afsky, som ellers imellem Almuen bliver Fanterne til Del; dette maatte virke forstyrrende paa den Religionsundervisning, som netop var Hensigten med hans Ophold her. I ethvert Tilfælde vilde det være af Interesse at blive bekjendt med denne sælsomme Mands tidligere Livsforholde. Derfor kaldte jeg ham strax efter Undervisningstimen til mig i Enrum. Ogsaa her viste han det samme virkelig modbydelige underdanige Væsen; hans Overflødighed af dyre Eder og Benægtelser til mit meget skaansomt fremsatte Spørgsmaal betog mig ikke Formodningen om, at han var en Fant, og endnu mindre satte jeg Lid til hans Forklaring om, at han selv havde anmeldt
