Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/101

87

sig til Optagelse paa Tugthuset for at konfirmeres, for at der, som han udtrykte sig, kunde blive Folk af ham. – Til næste Søndag havde jeg af Domsakterne forsynet mig med Oplysninger om Manden. Med et fuldstændigt Fantefølge paa et halvt Snes Personer var han bleven greben i et vildt Slagsmaal midt paa Christiania Gader; under Forhørene i den Anledning kom det op, at han levede i Konkubinat med et medhavende, ligeledes fremmedagtigt, sortsmudsket Fruentimmer, der som voxent Menneske var blevet ikke konfirmeret, men døbt paa Throndhjems Tugthus, og nu, at dømme efter de mange Apothekersager og underlige Greier, hun førte med sig, rimeligvis drev paa Kvaksalveri og Hexekunst, han selv, det maatte han langt om længe tilstaa, var ikke konfirmeret, og han blev derfor paa ubestemt Tid inddømt til Tugthuset, medens hans „Kvindfolk“ udstod nogle Ugers Vands og Brødstraf for sit utilladelige Forhold, og deres to medhavende Pigebørn indsattes paa Redningsanstalten og tilbageholdtes der trods Moderens meget ivrige Indsigelser, da hun efter sin Løsladelse vilde have dem med sig igjen paa sine Vandringer. Med disse Oplysninger kunde jeg nu ved næste Samtale snart stoppe Munden paa ham, da han atter vilde afspise mig med Benægtelser og Løgne; jeg sagde ham, at havde han været en Fant, da kunde han trygt sige mig det, saasom jeg havde den Tro, at ogsaa Fanterne ere Vorherres Mennesker og mine Brødre, og han saa paa mig med et mere rammet Blik, hvori Tilstaaelsen par tydelige nok; men endnu var han stum. „Er det sandt,“ spurgte jeg da, „hvad Folk sige Fanterne paa, at de sig imellem have opdigtet et stygt Skøiermaal, hvormed de bedrage de enfoldige Bønder?“ „Nei, det er ikke sandt,“ svarede han; „det Sprog, vi tale, hedder rommani, og det have vore hellige Forfædre for mange Hundrede Aar siden havt med sig her til Landet fra Byen Assas i Assaria“ Jeg studsede, ikke saa meget endnu ved hvad Manden sagde, som ved hans pludseligt forandrede Væsen. For saa krybende og feig, sprang han nu op og talte med kjæk Røst og livlige Gestikulationer, og der tændtes et klarere Lys i de sorte Øine. Paa