hørte om vilde, barbariske Folkeslags Raahed, har jeg altid maattet mindes hin Scenes Rædsel. Derfor var jeg endnu halvt bange, da jeg første Gang traf en Fant Ansigt til Ansigt. Jeg er Lærer ved en Søndagsskole paa Christiania Tugthus, og for nu snart tre Aar siden blev jeg der var, at jeg var midt mellem flere af denne for min Erindring saa uhyggelige Slægt, sortsmudskede, fremmedagtige, mistroiske og fordægtige Folk. Men snart vænnede jeg mig til disse Mennesker ogsaa og blev fortrolig med dem. Fra først af var det maaske mest Nysgjerrighed, som bragte mig til at indlade mig med disse sælsomme Folk; men i saafald blev jeg ret straffet for min Lyst. Jeg fandt for mange Gaader i denne kasteagtigt afsondrede Kreds; hvergang en var løst, viste en anden og endnu underligere sig for mig; kort, jeg hildedes i en sær Interesse for den forvildede, vanartede, elendige Slægt, og nu have mange Dage af mit Liv, halvt med, halvt mod min Villie, tilhørt denne lave Sphære, hvori ikke alene saa megen Raahed og Vederstyggelighed skjuler sig under det mystiske Væsen, men hvor den store Sløvhed og Vanart ofte syntes at maatte berøve mig alt Haab om at kunne udrette noget Godt.
I Sommeren 1847 gjorde jeg en Tour hen over Vestlandet og fik der adskillig Anledning til at forhøre mig om Fanterne. Ud paa Høsten samme Aar spadserede jeg opover Romerike, der var mig beskrevet som et af Fanternes Reder, og fik virkelig ogsaa se nogle af dem i deres frie og naturlige Tilstand. Men endnu syntes jeg kun at vide, at der var mange Ting jeg ikke vidste; jeg saa nok, at det stod yderlig slet til med disse Mennesker; men for at faa vide, hvorledes man egentlig skulde rette derpaa, mente jeg, at jeg mere fuldstændigt maatte have seet deres Færd paa de vide Veie Landet over. Dette gaves der mig Anledning til, da jeg Sommeren 1848 med offentlig Understøttelse kunde tiltræde en længere Reise netop for at undersøge Fanternes Forholde. Jeg havde i Grunden kun 4 Uger at gjøre med, men blev borte i 5. Jeg vilde finde Fanternes almindeligste Samlingssteder for der om muligt at træffe nogle af dem selv og reiste fra Christiania atter op over Romerike; men nu i Sommertiden vare alle Fan-
