Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/110

Denne siden er ikke korrekturlest
96

Christus paa Golgatha og om Pintsedagsunderet og dets Betydning, at Guds Lov og Evangelium skulde forkyndes i alle Tungemaal og for alle Folk; dette skulde ogsaa opfyldes nu, yttrede jeg; Guds Ord skulde ogsaa om kun en enkelt Gang forkyndes paa rommani, til Tegn paa, at Gud ikke forsmaar selv det Usleste, og at dette ikke skal bruges til Guds Fortørnelse; med dette Forord og ikke uden Ængstelse foredrog jeg i dette fast ugudelige Sprog en Oversættelse, jeg, saa godt det ved Fredr. Larsens Hjælp lod sig gjøre, havde sat sammen af Parablen om den forlorne Søn, denne Sum af Naadnes Evangelium. Og jeg havde den Glæde, at først En, saa en Anden, tilsidst alle hine sortøiede, vilde Mænd kom hen til mig og sagde, at de forstode det næsten Altsammen. Næste Søndag havde jeg dem atter for mig og fortalte dem Stykke for Stykke om alle de Udyder, jeg vidste gik i Svang imellem Fanterne, og som jeg maatte formode, at de ogsaa havde øvet; jeg tilføiede kun ganske korte Bemærkninger for at vise, at saadant Liv ganske nødvendig maa føre til al Slags Elendighed, og indskrænkede mig mest til at fortælle om de forsaa vel bevarede og derfor saa kjære, men nu blottede Mysterier, og jeg hørte fra flere Munde lydelige Bekjendelser og Yttringer af Skamfuldhed. – Nu ere alle tyve Fanter igjen paa fri Fod, og jeg frygter for, at de alle vandre omkring paa Fantestien igjen som før; men det kan ikke feile, at de en og anden Gang maa komme til at tænke paa hine to Søndagsformiddage og da erindre, at de idetmindste engang i deres Liv have havt et andet Sind og Anelsen om et bedre Liv. Og kanske det i saadanne Stunder endnu kan behage Herren at røre deres Hjerter.

Saaledes udvidedes Kredsen af mine Taterbekjendtskaber mere og mere; jeg har ogsaa havt den Tilfredsstillelse at erfare, at mit Navn og Rygte paa en ikke ufordelagtig Maade trængte endnu videre frem i denne obskure Verden, et Bevis paa, hvilket Sammenhæng der er imellem de vidt adspredte Fantefølger. Ifjor Sommer kom jeg saaledes paa Landeveien langt oppe i Throndhjems Stift i Lag med et stort Fantefølge,