til; Nogle sige, at han forlod Jorden strax efter at have udført sit Ærinde, Andre derimod, at han maatte flygte for Tyrkerne, som fordreve Taterne fra deres Land, og at han endogsaa blev saaret i Kampen. Men i Taternes Udlændigheds Tid er han deres trofaste Beskytter i deres daglige Strid med Tyrker og Christne; engang skal han hjælpe dem til fuldkommen Seier og føre dem tilbage til deres eget Land, og efter Døden henter han deres Sjele op til sig i sit Rige. Taternes Fiender ere ogsaa hans Fiender, fordi de tjene onde Aander, nemlig beng, Djævelen, og Gern, Christus, som idelig stræbe at styrte ham selv fra hans Maane-Rige. Ofte ere de nær ved at overvinde ham; da er det, at man ser Maanen tage af og forsvinde; men snart drager den stærke Gud sit Sværd og Spyd og kjæmper af al Magt og slaar fine Fiender tilbage; da ser man ogsaa Nymaanens Spidser bryde frem og Maanen vore, indtil Alako’s fulde Ansigt blikker ned til hans Børn, Taterne, som ærbødige falde paa Knæ mellem Skovens Træer og prise den mægtige Seiersgud. Taternes Høvding opbevarer omhyggeligt et af Sten skaaret Billede af Alako, bareske Alako; det er saa stort som en Haand og fremstiller Guden som en opretstaaende Mand med en Pen i den udstrakte høire Haand og et Sværd i den venstre. Der er en saadan Høvding for de norske, en for de svenske og en for de russiske Tatere, og disse tre stævne alle sine Folk til Møde ved Midsommerstid enten paa „Jemlon,“ et Fjeld paa Dovre, eller høit oppe i svensk Lapland eller ogsaa i „den russiske Karet,“ som skal være et Sted paa Grændsen af Storfinland. Her opstilles Alako’s Billeder under følgende Sang: Ostimari stinta – o emi o vino – o manga o tjeia – o rankano deia. – Marra folka – aschar but – o trinta mi deia – maa dom tromma ava – o rankano deia. – Bescha dero i vordinan – ja pallar min scharo – aavan min schero – ninna tjingra mero – o rankana deia[1]. Den Høvding eller Ypperstepræst, der
- ↑ Beretteren kunde ret godt synge denne Sang, men kun oversætte enkelte Ord af den; den skulde da være en antik Hymne, eller Brud-
