Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/127

113

i Christendom. Det hedder vel i Lovbestemmelserne, at denne yderste Tvang først bør anvendes, naar vedkommende Præst forgjæves har anvendt sine Formaninger; men denne nu henved halvhundredaarige Mand havde nok aldrig om saadanne Ting været tiltalt af nogen Præst eller anden Christen; han befandtes endog at være udøbt. I Tugthusets Præst fandt han en saare venlig og omhyggelig Sjelesørger; men hvor Tugthuslivet blev ham pinagtigt alligevel! Han maatte begynde med ABC. At lære at læse er en vanskelg Kunst allerede for Smaabørn, der dog saa vidunderlig let lære at tale det kunstige Sprog; men trefold vanskeligt maa det være for en Mand, som fra sin Ungdom af kun har øvet sig i Omstreiferlivets Ustadigheder og dertil er kommen ind i den Alder, hvor Sjelen allerede er mere uskikket til at lære noget Nyt. Og dertil kom, at Manden havde en betydelig udviklet Stær paa begge Øinene! Der kom En ind i Skolestuen og hørte ham netop stave: U–b, ub, u-f uf! og saaledes gik det med Suk og Uf dem hele Tid. Han begyndte endelig med Katechismen; men de underlige Bogstaver lagde sig som et Næt for hans omtaagede Blik og hindrede ham i at se og fatte den høie Lære, som laa bag Bogstaverne; saa tænkte han paa de mange Aar, den vanskelige Lærdom vel vilde tage fra hans Frihed, og han stirrede paany med anstrængt Sands i Bogen; men Øinene løb i Vand, og han kastede Bogen i Gulvet; hans Kamerater trøstede og opmuntrede ham, og han forsøgte atter; men atter løb det i Et for ham, og han trampede i Gulvet og skreg høit af Fortvivlelse. Derhos maatte han tænke paa, at hans „Kvindfolk“ (det konventionelle Navn for en Hustru i naturligt Ægteskab) nu gik ude paa de vide Veie, maaske i fremmede Fanters Selskab, hun, som dog kanske i mange Aar havde bevaret ham sin Tro. Omtrent 5 Fjerdingaar varede dette; saa kunde han Katechismens 5 Parter tarvelig udenad, og dermed døbtes han. Han knælede for Alteret og aflagde Løftet; han bøiede sit Hoved over Fonten, og den hellige Handling fuldbyrdedes; men ligesaalidt nu som før sporedes der i hans Mine og Holdning noget Tegn til levende Erkjendelse