Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/128

Denne siden er ikke korrekturlest

114

af den Naade, som vederfores ham. To Dage efter stedtes han til Alters, fik saa sine Attester, løslodes og saaes allerede samme Dag med en Medconsirmand, en jevngammel Tater, i ravende Tilstand paa Byens Gader; han tog Pas til Hedemarken, hvor han havde sat sin Kjæreste Stævne, lod sig derfra tilligemed hende forpasse til Piteå i Sverige – et jevnligt Maal for Storvandringernes Reiser –, og i det samme Konkubinat, hvorfor baade hun og han vare blevne straffede her i Christiania, have de nu i et Par Aar fortsat deres forrige Fanteliv med idelige Reiser mellem det sydlige og nordlige Norge og fortsætte saa den Dag idag^[1]. Jeg har ogsaa truffet ham igjen paa disse hans Reiser. Medens han endnu var udøbt, var hans Væsen høist uhyggeligt; men nu var det mig end mere modbydeligt at høre ham med pralende Talemaader prise Religionsunderviisningens og Daabens Velsignelser, medens hele hans Vandel var en større Forargelse end nogensinde før!

Man vil ikke finde følgende Exempel glædeligere. Det viser os et Par Fantebørn, som under Fattigvæsenets Pleie skulde opdrages til christne Mennesker. Det er altid en saare mislig Sag for en Fattigcommission at forestaa Børns Opdragelse. Den kan med redebon Bevilling af Penge og menneskekjærlig Iver søge at faa bortsat sine Myndlinger hos de hæderligste Bønder- eller Haandværksfolk i Kommunen; disse

↑ De have flere Gange været her i Christiania for at besøge sine to Pigebørn, som Øvrigheden havde taget fra dem og sat ind i Redningsanstalten, to sorthaarede Gjenter med et aldeles uforfalsket Taterphysiognomi, den ældste vel 18–19, den yngste 10–11 Aar gammel. Nu, da jeg skal sende dette Ark til Bogtrykkeren, erfarer jeg, at Moderen for nogle faa Uger siden atter har været inde for at besøge sine Børn. Medens hun som sædvanlig hyklede stor Glæde over sine Børns christelige Opdragelse, har hun vel hvisket til dem i andre Toner og sat dem Stævne udenfor Anstalten; thi 8 Dage efter deserterede den ældste af Pigerne og er siden seet i Følge med Moderen ved Holmestrand. Omtrent samtidig deserterede ogsaa en Gut, Søn af den Tater, som blev confirmeret sammen med Pigebørnenes Fader.

[1] De have flere Gange været her i Christiania for at besøge sine to Pigebørn, som Øvrigheden havde taget fra dem og sat ind i Redningsanstalten, to sorthaarede Gjenter med et aldeles uforfalsket Taterphysiognomi, den ældste vel 18–19, den yngste 10–11 Aar gammel. Nu, da jeg skal sende dette Ark til Bogtrykkeren, erfarer jeg, at Moderen for nogle faa Uger siden atter har været inde for at besøge sine Børn. Medens hun som sædvanlig hyklede stor Glæde over sine Børns christelige Opdragelse, har hun vel hvisket til dem i andre Toner og sat dem Stævne udenfor Anstalten; thi 8 Dage efter deserterede den ældste af Pigerne og er siden seet i Følge med Moderen ved Holmestrand. Omtrent samtidig deserterede ogsaa en Gut, Søn af den Tater, som blev confirmeret sammen med Pigebørnenes Fader.

[1]