selv ikke skulde have havt den mørke Hud, de sorte Øine og Øienbryn, dersom ikke hans Stammemødre vel havde erindret og overholdt dette Bud om ubrødelig Troskab imod Rommani-Folket. Og ligesom denne Tater gjerne dvælede ved Forestillingen om et mere ægte Taterliv i Fortiden, saaledes have ogsaa andre Personer af den samme Slægt underholdt mig med helt romantiske Sagn om mere end en vakker rommani-tjej, som med Fasthed har modstaaet ikke alene andre Fantegutters Forførelser, men selv hæderlige Ægteskabstilbud.
Hvem vil imidlertid lægge stor Vægt paa Tateres Fortællinger om saadanne Ting? Men der er endnu levende Vidner tilbage fra den Tid, da der endnu var Tro og Love imellem Taterpakket ogsaa, og dem skal man agte paa. Midt imellem alle de Laster, som bedække den elendige Slægt, finder man endnu Exempler paa gamle Taterfolk, som et langt Liv igjennem utvivlsomt have holdt sammen i ægteskabelig Troskab. Det er Særsyn, man maa studse ved. Men man forsøge engang at tænke sig ind i saadanne Menneskers Liv, og det Underlige skal maaske vise sig som meget rimeligt og naturligt! Manden er Hestedoktor og Bedrager; hans Ægtemage tigger og stjæler og spaar. Under de uafladelige Bestræbelser for at kare sammen Mad og Klæder til sig og Ungerne samle de over sig alle Menneskers Uvillie og Afsky og ile hjemløse fra Sted til Sted; den hele Sum af Hygge og Glæde, som vi kjende og søge i den huslige Stilhed, er fremmed for dette fredløse Par; ingen Morgenpsalme begynder, ingen Aftenhymne ender Dagens rastløse Færd; ingen fælles Andagt samler det i de laveste Sysler adspredte Sind. Hvormeget Tændstof til Kiv og Splid maa der ikke ligge i et saadant Liv? og endnu kan dette Par holde sammen ligefra den elskovsfulde Ungdoms til den visne Alderdoms Dage! Saa maa der ligge en underlig Velsignelsens Styrke i Bevidstheden om den gjensidige, prøvede Troskab. Al Fryd i Livet maatte aabenbart være forsvunden for dem, hvis de ogsaa havde forskjærtset sig den ægteskabelige Troskabs Løn. Det er, som al Evne til Dyd hos disse Mennesker var svunden ind og fortættet til denne
