Mærke til, hvorledes Fanterne vare omhyggelige med den gamle Kvinde, og Moderen til de 3 Unger var øm for disse. – Børnene bleve, vel indsvøbte i Tørklæder, puttede i Lammeskindsposer og saa satte i Slæden med Sengklæder under sig og saa mange Ren-Peltse og Agefælde over sig, at bare Hovedet stak op. „Jeg fik rigtig Lyst til at se vel efter og gik hen og stak Haanden ned mellem alle Klæderne og kjendte, og laa de ikke der saa varmt og blødt, at ikke en Prindsesse kunde ligge bedre? Og det var da bare Nordlandsfinner – sagde de da.“ (Taterne give sig gjerne ud for Nordlandsfinner til Forskjel fra de lidet anseede Røsosfinner). „Betalte de for sig,“ spurgte jeg, „da de gik?“ „Var det ligt, sig.“ „Gjorde de da ikke noget til Gjengjæld?“ „Jo, hun bød sig nok til, den gamle Kjærringen, at give mig Raad for Kreaturene; men jeg har nu ingen Tro til det, jeg.“ „Hm! hvordan saa de ellers ud – jeg mener, var det mørklete eller lyslete Folk?“ „Svarte.“ „Naar de talte sig imellem, snakkede de noget fremmed Maal da?“ „Ja alt i Et.“
Det var altsaa Tatere, jeg her hørte fortælle om, et saadant respektabelt Taterfølge, som har vidst saa nogenlunde at bevare den gamle Skik og Orden – Taterorden naturligvis. Med samme Omhu, som Moderen her viste for at beskytte sine Børn mod Kulde og Blæst, kan man være vis paa, at hun ogsaa senere, naar Faderen opdrager dem til at blive slue Hestebyttere og Bedragere, som han selv er, giver dem gode Forskrifter om, hvorledes de bedst skulle undgaa Rettens Forfølgelse og Lovens Straffedomme og Fængslets Ulykke. Hertil indskrænker vistnok Opdragelsen sig; men Forældrenes Omsorg for, hvad der efter deres Begreber skal tjene til Børnenes Vel, aabenbarer sig dog selv i disse Træk.
Men det er ikke mange Taterfolk, som endnu i vort Land leve et saa fuldstændigt Taterliv. Dertil er Tidernes Pinagtighed for stor. I den senere Tid, i den sidste Menneskealder har – desværre kan man med Hensyn til enkelte Forholde lægge til – Justitspleien været meget bedre end før; netop fordi Straffelovene ere blevne mildere, ere de saa meget fuld-
