nene skulde tage fine gamle Forældre af Dage for at befri sig for det Besvær, deres Pleie medførte, det har ganske vist ikke fundet Sted. I dette Stykke vil vist Enhver med Glæde tro paa Taternes bestemte Benægtelse. Man kan jo ogsaa rundt om i Landet se ganske mærkværdige Exempler paa den Omhu, hvormed de Gamle hjælpes og pleies af de Unge paa deres idelige og besværlige Reiser; ja der findes nittiaarige Oldefædre og Oldemødre, der endnu udøve fuld Herskermyndighed inden det Fantefølge, som har Navn efter dem, bestemme dets Reiser og Foretagender o. s. v. Derimod kan det nok træffe, og det have Tatere selv erkjendt for mig, at om et Medlem af et Fantefølge omkommer af Uveir paa et øde. Fjeld eller i en Sæterhytte dør hen af Alderdomssvaghed, saa foretrække de Tilbageværende gjerne at nedgrave Liget i Udmarken fremfor at føre det ned til Bygden og forlange det begravet i christen Jord, Noget, der saa let kunde foranledige Præsten eller Fogden til at anstille Undersøgelser, hvis Udfald Fantefolk altid have Aarsag til at frygte for.
Istedetfor at stadfæste hint stygge Sagn skal jeg heller gjøre opmærksom paa den høist forunderlige Vedhængen ved Slægten og dens omvankende Liv, som selv Smaabørn af denne Race have vist saa mange Exempler paa. – Jeg har før maattet berette om Statens hensynsløse Haardhed imod de forvildede Tatere, uden at jeg ved Siden deraf kunde omtale nogen offentlig Bestræbelse for ved moralske Midler, ved Missionsvirksomhed eller noget Saadant at vinde dem for det civiliserede Liv. Jeg antydede, at Almuen selv ved sin overtroiske Tillid eller sin fordomsfulde Frygt ogsaa bidrog til at nære de Laster, som naturligt maatte udvikle sig hos et saadant kasteagtigt Folk. Lad mig nu dvæle ved en venligere Erindring, lad mig omtale, hvorledes der dog har været Enkelte, der bedre ihukom sine Christenpligter mod disse over al Maade ulykkelige Medmennesker, Enkelte, hos hvem Menneskekjærligheden var stærkere end Overtroen og Fordommen! Det er et simpelt, fattigt Folk, som bor i vort Fjeldland, men derfor ogsaa trohjertigt, gjæstfrit, hjælpsomt; det er et Folk med megen na-
